Sjælden brugde var i god form – dødsårsagen er stadig et mysterium

Gæster på Nordsøen Oceanarium kunne følge arbejdet fra nærmeste hold, og det havde mange benyttet sig af. Chefbiolog Kristina Ydesen fortalte løbende om arbejdet og der blev ivrigt stillet spørgsmål fra både børn og voksne.

Det helt store spørgsmål: hvad døde hajen af? Står desværre fortsat ubesvaret. Undersøgelserne pegede på, at der var tale om en umiddelbart sund hun på 4,7 meter og formentligt 10-15 år. Det er ingen alder for en brugde, der kan forventes at leve i op til 50 år.

Der blev fundet 5 parasitter i tarmene og nogle enkelte udenpå, men hajer er normalt stærke dyr, der sagtens kan tåle at være værter for enkelte parasitter. Disse parasitter skal nu undersøges nærmere, da de måske kan være med til at fortælle om hajens færden.

Ligeledes fortalte mavesækkens indhold om en haj i god foderstand og som for nyligt havde indtaget føde, så den har heller ikke sultet eller været svækket på grund af fødegrundlaget.

”Det har været en fantastisk og meget lærerig dag. Vi ved jo aldrig, hvad vi finder, når vi åbner sådan et dyr, og i dag fandt vi ikke en oplagt dødsårsag. Til gengæld har vi fået en masse værdifuldt materiale, som nu kan undersøges nærmere”

– siger en tydeligt glad Kristina Ydesen og tilføjer

”Det er jo måske kun én gang i min biologkarriere, at jeg får mulighed for at dissekere en brugde, så det har været en helt særlig oplevelse.”

Hvad er undersøgt?

Forskerne startede dagen med opmåling af hajen, ca. 43 forskellige mål af alle ydre forhold, som længde, størrelse på finnerne osv. blev noteret. Dernæst blev hajens ydre undersøgt grundigt. Her fandt man et enkelt sår og nogle skrammer, som dog ikke var dybe.

Senere blev hajens hudtænder undersøgt – Hudtænder er bittesmå, tandlignende strukturer i hajens hud, som gør huden ru og hjælper bl.a. hajen med at bevæge sig effektivt gennem vandet. Der findes ikke tidligere prøver af hudtænder fra en brugde, så her åbner denne haj nye muligheder for undersøgelser.

Endelig blev der udtaget vævsprøver og samtlige indre organer blev undersøgt; herunder prøver af lever, galde, milt, gonader og hjerte. Brugdens hjerte vejede 1,5 kg. og leveren 75 kg. Man ved fra tidligere studier at leveren kan veje op til 25% af den samlede kropsvægt.

Mave og tarm blev ligeledes undersøgt, og viste at brugden havde spist godt op til dens død.

Hoved med gæller samt rygsøjlen blev bevaret hele og skal nu undersøges nærmere.

Hvad sker der nu?

Der er indsamlet et omfattende antal prøver, som nu skal analyseres og bevares. Prøverne vil indgå i forskningsprojekter i mange år fremadrettet og vil blive gemt til eftertiden hos Statens Naturhistoriske Museum.

Blandt andet skal hjernen og ryghvirvlerne undersøges i CT-scanner. Her kan forskerne undersøge fine strukturer i hjernen og mineraliseringsgraden i knoglerne. Det kan måske give nye spor om dødsårsagen, men også fortælle om brugdens liv – blandt andet hvor dybt den har kunnet dykke, og hvilke områder den har bevæget sig i.

Hvem deltog i undersøgelsen?

• Peter Rask Møller, Kurator, Statens Naturhistoriske Museum (leder af undersøgelsen)
• Rikke Beckmann Dahl, Marinebiolog, Statens Naturhistoriske Museum
• Emil Winkel, Marinebiolog, Statens Naturhistoriske Museum
• Trine Sørensen, Konservator, Museum Sønderjylland
• Rune Kristiansen, Marinebiolog, Kattegatcenteret
• Aage Kristian Olsen Alstrup, Specialdyrlæge i Forsøgsdyrsmedicin, Aarhus Universitet
• Kristina Ydesen, Chefbiolog, Nordsøen Oceanarium
• Annika Thomsen, Biolog, Nordsøen Oceanaium