14 februar, 2024 Kultur

Scrum tager Skagen Festival med storm til sommer

Scrum – powerfolk fra øverste hylde

Scrum er endnu et af de mange bands, som det trofaste publikum gerne vil se på Skagen Festival.

I år er det efter nogle års pause, lykkes at få det velspillende band på programmet til årets brag af en Skagen Festival. D

Du kan således med fordel allerede nu begynde at glæde dig til en koncert med seks talentfulde og ikke mindst passionerede musikere, der lever og ånder for energisk, ærlig og spontan folkemusik.

Med Skotties kraftfulde vokal, akkompagneret af banjo, guitar, mandolin, bas, trommer, sækkepiber, tinwhistle, uilleann piber og violin, er Scrum et festfyrværkeri af vellyd og garant for en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.

Deres unikke fusion af skotsk/irsk folk, rock og punk skaber en formel for succes, der garanterer en fantastisk koncertoplevelse.

Scrum består af Skottie (vokal, banjo, guitar, mandolin), Rens (bas), Robin (guitar, mandolin), Oscar (trommer), Denny (sækkepiber, tinwhistle og uilleann piber) og Corné (violin, mandolin).

Scrum lukker og slukker Havnescenen lørdag den 6. juli 2024 kl. 23.00 – efter en forrygende aften med først Hush og herefter Bellami & Lune Carlsen.

Billetsalget er allerede godt i gang – klik ind og sikre dig din billet til en enestående aften med fantastiske musikalske oplevelser på www.skagenfestival.dk