Sandormen er på dagsordenen til dagens møde i Teknisk Udvalg.
Sandormen ønsker at investere massivt i nyt materiel. De vil udover en ny billetautomat samt nye og moderniserede vogne som lever op til tidens krav også investere i 2 nye traktorer.
De ovennævnte investeringer er estimeret til at koste i omegnen af 4 millioner kroner.
Netop derfor ansøger Sandormen nu også om at få forlænget deres koncessionsaftale som pt. står til at udløbe til næste år.
De ønsker at forlænge aftalen, således at de har lov til at køre helt til og med 2030.
På den måde kan den 4 millioner store investering nemlig betale sig for Sandormen.
Center for Park og vej indstiller til Teknisk udvalg, at der indgås en ny koncessionsaftale med Sandormen.