Af Bjarne Laustsen MF (S) Frederikshavnskredsen
Vi har i Socialdemokratiet og fagbevægelsen holdt 1. maj sammen i over 130 år Det ser jeg altid frem til hvert eneste år, og derfor er det også rigtig ærgerligt, at der er nogen der synes, at vi ikke skal holde en 1. maj-sammen.
For mig er 1. maj solidaritet. Det er fællesskab. Det er Kammeratskab. Derfor er det ikke det klogeste man kan gøre, at udelukke nogen fra fællesskabet.
Tværtimod har jeg altid haft det sådan, at hos fagbevægelsen, der er døren åben – der skal man kunne komme ind. Det skal ikke være en loge for nogle bestemte. Det skal være for alle.
Derfor kan jeg slet ikke forstå det signal, fagbevægelsen sender, for det ligner ikke den fagbevægelse, jeg kender. Der skal være højt til loftet og langt til døren.
Jeg kan godt forstå, at folk er sure over Store Bededag, men så sure igen? For historien er jo den, at fagbevægelsen selv har foreslået at afskaffe Store Bededag!
Dengang vi i S og SF lavede en plan om at arbejde 12 minutter mere, så kom dele af fagbevægelsen faktisk og sagde, at mon ikke, det var bedre at tage hele Store Bededag?
Det blev underkendt af fagbevægelsens egne, og siden har den ligget i mølposen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg hellere havde set, at man havde forsøgt en trepartsforhandling, men vi skal huske på, at ingen af de andre partier trak sig ud af regeringsforhandlingerne på grund af Store Bededag, så dér er også noget hykleri.
Derfor glæder det mig også, at det er lykkedes fagbevægelsen at håndtere overenskomstforhandlingerne uden at inddrage Store Bededag. Tak for det, den Danske model virker.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen er to alen af et stykke, og vi skal finde ud af det sammen. Det er lidt ligesom et ægteskab. Der kan godt være nogle kurrer på tråden, men man skal løse det sammen.
Vi skal hverken være separeret eller skilt resten af livet, tværtimod skal vi finde ud af at genoptage partnerskabet.
Selvom jeg godt kan forstå at nogle er sure, så skal det ikke stå i vejen for alle de punkter, hvor vi kan finde hinanden igen.
Vi har lavet fuldt fradrag på faglige kontingenter. Hvem har ønsket det? Det har fagbevægelsen.
Vi har anlagt annullationssøgsmål mod EU’s mindsteløn. Hvem har ønsket det? Fagbevægelsen.
Forhøjelse af dagpengene de første tre måneder? Også fagbevægelsen.
Vi har sikret 110% dagpenge under uddannelse, som har været et stort ønske fra folk, der er blevet til overs på arbejdsmarkedet, som 800 mennesker desværre oplevede for nyligt på Danish Crowns slagteri i Sæby.
Når man står i sådan en situation, er det vigtigt, at man kan få hjælp, og det har vi været med til at sørge for, at der fortsat er.
For nyligt har vi lavet en arbejdsmiljøaftale til 1,3 mia. der skal styrke arbejdsmiljøet og modvirke social dumping, og senest har vi hævet personfradraget til unge mennesker i fritidsjob og lærlinge med 10.000, så de kommer op på 48.000 kroner.
Folk ville måske hellere have haft en rød regering efter valget, men det var bare ikke muligt med hverken de Radikale eller ved at forsøge at bygge noget holdbart på Alternativet og Enhedslisten. Det kan ikke lade sig gøre.
Til gengæld er det lykkes os at sikre Arne-pensionen. Vi lavede jo Arne-pensionen sammen med DF, så ved at få Venstre og Moderaterne med, er der nu et stort flertal for at fortsætte Arne-pensionen – et flertal som ellers havde været væk.
Det ærgrer mig selvfølgelig at vi skal give skattelettelser for 800 mio. til en gruppe ved at hæve topskattegrænsen, men så har jeg det omvendt fint med at hæve beskæftigelsesfradraget og lave en top-topskat. Det er prisen på alteret.
Til gengæld har Venstre også stemt for alt det andet.
at alle de gode ting jeg remser op, dem er der ingen der hører på grund af en enkelt uenighed.
Det ender galt for folk der kun omgås rygklappere. Man bliver ikke klogere af ikke at lytte.
Derfor skal vi i synk med hinanden igen. Det kan forhåbentlig lade sig gøre når vi skal snakke tilbagetrækning og pension.
Forsat god 1. Maj.
© SKAGEN NYT - Cookie & Privatlivspolitik
