Der blev i efteråret 2023 afholdt udbud af de Kommunale ældreboliger beliggende på Chr. X’s Vej nr. 52-60 i Skagen.
Ved budfristens udløb var der modtaget 8 tilbud, og efter indstilling til Byrådet blev det besluttet at sælge til højestbydende tilbudsgiver.
Højstbydende tilbud var tilmed også det eneste tilbud uden forbehold.
Efter forhandling med køber, blev der indgået en betinget købsaftale.
I den mellemliggende periode er der blevet arbejdet på at finde løsninger, så betingelsen i købsaftalen kan opfyldes. Blandt andet har muligheden for udstykning i ejerlejligheder været undersøgt.
Ejendommen på Chr. X Vej er opført i 1958 og Jf. ejerlejlighedsloven er der forbud mod opdeling af bygninger opført før 1. juli 1966.
Boligerne på Chr. X Vej kan således ikke udstykkes i ejerlejligheder, og dermed opfylde betingelsen i købsaftalen.
Derfor valgte Byrådet på deres møde onsdag aften at annullere salget.
Hvorvidt der er udsigt til et nyt udbud eller om Kommunen agter at beholde boligerne er endnu uvidst.