
Foto: Trekløveret bag "Over Stregen" podcast
Podcasten Over Stregen, kåret som Danmarks bedste podcast, rykker ud af studiet og ind i den store Pyramide på Hotel Hvide Klit i Aalbæk. Det sker tirsdag den 16. september 2025, hvor publikum får en enestående mulighed for at opleve Jens Winther Junior, Casper Elgaard og Jacob Hammerholt live – tættere på bliver det ikke.
En aften i motorsportens tegn
Aftenen begynder kl. 17.30 med velkomstdrink, inden der serveres en lækker 2-retters menu bestående af hovedret og dessert, ledsaget af et glas vin. Herefter – kl. 19.30 – går værterne på scenen for at optage en liveudgave af podcasten.
Efter den officielle optagelse fortsætter aftenen med en spørgetime, hvor publikum får mulighed for at høre endnu flere sjove historier og anekdoter fra det internationale motorsportsmiljø.
Programmet for aftenen:
Begrænset antal pladser
Prisen for hele oplevelsen er 485 kr. pr. person. Tilmelding sker på tlf. 31 32 00 04 eller mail: mail@hotelhvideklit.com.
Der er begrænset antal pladser, og billetter sælges efter først-til-mølle-princippet. Sidste frist for tilmelding er lørdag den 6. september 2025.
Hotel Hvide Klit lover en aften med motorsport, grin og masser af underholdning – leveret af tre værter, der ikke er bange for at sige tingene, som de er – leveret med et glimt i øjet.