• Forside
  • Nyheder
  • Nye velfærdsfaciliteter til fiskerne på Skagen havn
18 juli, 2023 Nyheder

Nye velfærdsfaciliteter til fiskerne på Skagen havn

Det er nu igen muligt for fiskere fra andre havne at tage bad samt at vaske tøj på Skagen havn.

I foråret blev den gamle auktionshal som bekendt revet ned, for at give plads til et nyt projekt – læs mere om det lige her: Den gamle auktionshal rives ned og giver plads til storslået projekt

Det gik ligeledes ud over velfærdsrummet til udenbys fiskere, som lå i en del af den nu forhenværende auktionshal.

I stedet fik fiskerne adgang til et nyt velfærdsrum i fisketerminalen, som drives af Skagen Fiskeriforening, dog uden mulighed for bad og tøjvask.

Efterfølgende har netop muligheden for at tage bad og vaske tøj været efterlyst fra flere sider. 

For at imødekomme efterspørgslen har Skagen Havn nu etableret bad og vaskefaciliteter i den vestlige ende af fisketerminalen.

Adgang til rummet vil, som i det tidligere velfærdsrum, være med den samme kode eller med kortet som også anvendes til adgang til landstrøm samt vandstandere.    

Det betyder, at der nu er nye og opgraderede bad- og vaskefaciliteter for fiskere fra andre havne.

Fiskerne vil dog fortsat ogdå have adgang til Skagen Fiskeriforenings velfærdsfaciliteter.