Ny udstilling på vej til Galleri Molevit, Jens Krarups Vej 1, Skagen.
Den nye udstilling starter tirsdag den 12. oktober kl 11, og slutter søndag den 24. oktober kl 17. Åbningstiderne er ALLE DAGE kl 11 – 17.
Årets efterårsudstilling hos Molevit er et samarbejde mellem 3 kunstnere, som har fundet sammen pga deres fællesskab for kunst / udstillinger. De har hvert deres udtryk, så oplevelsen bliver keramik, grafik og maleri.
Keramiker Birgit Marie Kjær bor ved Flensborg Fjord. Hendes værker er inspireret af den tætte kontakt med naturen. Hun arbejder med primitive brændinger PIT-SAGGAR-RAKU som sætter spor af naturens mangfoldige mønstre.
Grafiker Birgitte Hansen bor og arbejder dels i Struer og Rødovre. Hendes grafiske arbejder udtrykker stramme geometriske rytmer, som smukt afbalancerede og i forskellige trykketeknikker. Alle motiver er skabt som håndlavede papircollager.
Billedkunstner Lene Lundgaard bor i Slots Bjergby nær Slagelse. Hendes malerier er koloristiske og viser en form for abstrakt udtryk. Der males til musik / kan måske ses? De er åbne og modtagelige for forskellige fortolkninger afhængig af, hvem beskueren er.
De 3 kunstnere ønsker at invitere folk fra Skagen og omegn til en samtale om det, de ser.