Som 13-årig meldte jeg mig ind i DSU. Jeg havde nogle fantastiske teenageår med gode kammerater, pendlen mellem Skagen-Frederikshavn-Aalborg-København, valgkampe og en helt, helt masse på hjertet.
De sidste 10 år har mit primære fokus været på min filmkarriere, hvor jeg virkelig har gjort alt for at sætte Frederikshavn Kommune og Vendsyssel på Danmarks- og Verdenskortet, hvilket jeg vil fortsætte med.
Derudover har jeg en dejlig sammenbragte familie og har taget en bachelor i Natur- og Kulturformidling, hvor min helt store hjertesag har været, hvordan man kan bruge kultur til at styrke mental sundhed og trivsel.
Her har jeg været med til at udvikle et forløb for skoleklasser og udgivet en podcast – og rejsen har været fantastisk. Men nu banker politik igen på døren, og jeg har valgt, at lukke den ind.
I Frederikshavn Kommune står vi overfor et helt enormt vigtigt kommunalvalg. Mange ting er vendt på hovedet; vi har sagt farvel til en markant borgmester, kommunens økonomiske situation er fortsat uvis, og politikerne i byrådet har gået hinanden på klingen i (alt for) lang tid.
Jeg mærker en utryghed blandt borgerne omkring hvor pengene skal findes, og hvilke prioriteringer, politikerne kommer til at have. Er det vores velfærd, som er på spil?
Jeg har valgt at stille op for Socialdemokratiet i Skagen, hvor jeg altid har haft mit medlemskab.
Jeg ved, at det bliver et svært valg for Socialdemokratiet, og for mig selv – for der er meget at rette op på. Der er mange mennesker, som har mistet tiltroen til partiet, og til vores politikere.
Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil gøre en forskel, og fordi jeg synes, at der trænger til at komme nye ansigter ind i lokalpolitik – Anderledes ansigter.
Jeg tror på, at jeg med min baggrund indenfor kulturverdenen samt mit arbejde med børn, unge og mennesker med handicap, gør mig til en kandidat, der ikke er som de fleste.
Ja, faktisk har jeg haft svært ved at finde nogen at spejle mig i. Så det håber jeg, at nogen kan i mig!
Der er mange ting, som skal forbedres og forandres.
Nogle af mine mærkesager vil være:
Jeg vil glæde mig til at uddybe mine tanker på senere tidspunkter – både i aviserne, på de sociale medier og vigtigst af alt; når vi mødes ude i virkeligheden.
Tak fordi I læste med
Kærlig Hilsen Liv