
Nu kan vi endelig løfte sløret for, hvilke fem spisesteder der skal forkæle gæsterne med juleinspirerede smagsoplevelser, når Christmas Food Walk løber af stablen i Skagen lørdag den 28. november og lørdag den 5. december.
Det bliver Iscaféen Skagen, VinCentralen, Juicy & Pizza, Foldens Hotel og Spisehuset Skagen, som tilsammen skal skabe rammerne om årets hyggelige madvandring gennem den julepyntede by.
Det er Skagen Nyt, der står bag Christmas Food Walk, hvor gæsterne med én samlet billet får mulighed for at besøge alle fem spisesteder og nyde en særlig juleinspireret servering hvert sted.
De fem spisesteder repræsenterer forskellige dele af Skagens restaurant- og caféliv, og netop variationen skal være med til at gøre årets Christmas Food Walk til en særlig oplevelse.
Hvert spisested bidrager med sin egen servering, så gæsterne kan se frem til en dag med forskellige smage og fortolkninger af julens køkken.
Præcis hvad der kommer på tallerkenerne, holder vi dog hemmeligt lidt endnu.
I den kommende tid vil vi løbende løfte sløret for menuen hos de enkelte spisesteder, så gæsterne kan begynde at glæde sig til de kulinariske oplevelser, der venter.
Christmas Food Walk handler dog om mere end god mad.
Ruten fører gæsterne gennem Østerby, videre gennem Skagens hyggelige midtby og ned på Skagen Havn.
Den direkte gåafstand mellem de fem spisesteder er blot omkring 1,5 kilometer i alt. Der er derfor rig mulighed for at tage sig god tid, nyde juleudsmykningen og måske kombinere smagsoplevelserne med lidt juleindkøb undervejs.
Gæsterne bevæger sig rundt i deres eget tempo, og arrangementet kan derfor både nydes som en hyggelig oplevelse med vennerne, familien eller kæresten.
Som en ekstra lille bonus får alle gæster også en særlig juleoverraskelse med hjem. Hvad der gemmer sig bag overraskelsen, forbliver dog en hemmelighed indtil videre.
Christmas Food Walk finder sted lørdag den 28. november og lørdag den 5. december.
På begge dage er der check-in mellem klokken 11.00 og 12.00, hvorefter gæsterne har frem til klokken 17.00 til at besøge de fem spisesteder.
Prisen er 495 kroner pr. gæst plus billetgebyr og inkluderer alle fem serveringer samt juleoverraskelsen. Drikkevarer købes separat hos spisestederne.
Billetsalget er allerede i gang, og billetter til begge lørdage kan købes via Skagen Nyts billetshop.
Læs mere og køb billetter til Christmas Food Walk 2026 her
Nu er det altså blot at glæde sig til, at julens smage indtager Skagen – og til de kommende afsløringer af, hvad de fem spisesteder mon har fundet på.