• Forside
  • Nyheder
  • Maskinrummets nye tur-skib sejler inden længe sin første tur med gæster i Skagen
06 juni, 2024 Nyheder

Maskinrummets nye tur-skib sejler inden længe sin første tur med gæster i Skagen

Det er kun en uge siden at Maskinrummets nye tur-skib Tunø lagde til kaj her i Skagen.

På den korte tid der er gået siden da er det lykkedes Henning Kjeldsen og hans team at klargøre skibet til sommerens guidede ture til vands i bl.a. Skagen Havn.

Derfor startes turene også allerede ud nu på lørdag, d. 8. juni.

fra lørdag vil der således være to daglige ture – kl. 11.30 og kl. 14.00 – turene varer ca. 90 minutter.

Pris: 195,- pr. person – børn under 11 år sejler gratis ifølge med en voksen.

Skibet sejler fra Pier 1 overfor Pakhuset.

Ombord sælges der diverse drikkevarer samt pølser.

Events og private ture

Udover den sædvanlige tursejlads hver dag, er det også muligt at booke Tunø til private arrangementer, ture mm.

Derudover vil Maskinrummet også tilbyde forskellige anderledes events.

De har eksempelvis allerede nu løftet sløret for et “Sankt Hans aften cruise” hvor man sejler ud og ligger ud for Sønderstrand og ser den store menneskemængde og ikke mindst det smukke Sankt Hans bål fra søsiden.

Billetter sælges både hos Maskinrummet og hos Plesners Badehotel.

Senere på året håber man at have en online billetløsning til både skibet og Bedford bussen klar.