Moveat (Move + eat) er en ny by- og madoplevelse, hvor madelskere i løbet af en lørdag eftermiddag tager på gastronomisk gåtur og besøger 6 udvalgte spisesteder, der alle byder på en signatur-servering og viser deres værtskab og omgivelser frem.
Moveat havde premiere i Danmark i september sidste år med stor succes i København, Aarhus, Aalborg og Odense, og nu spreder oplevelsen sig til andre byer i landet med et vibrerende mad- og kulturliv, som f.eks. Skagen.
Til Moveat tager gode venner, kolleger, familien eller to på en date på en hyggelig gåtur og nyder signatur-serveringer på nøje udvalgte spisesteder.
Eneste faste holdepunkt er dagens første restaurant, som i Skagen bliver Apéro Bistro & Champagnebar, og derefter nyder gæsterne resten af eftermiddagen de korte gåture fra spisested til spisested i præcis det selskab, tempo og den rækkefølge, de har lyst til. Med Moveat-appen i hånden bliver de ledt på vej til næste ønskede destination via et dynamisk kort.
Køb billet lige her
På en Moveat tager 150-300 gæster på en hyggelig gåtur og nyder signatur-serveringer på nøje udvalgte restauranter, vinbarer, markeder, specialbutikker og andre interessante maddestinationer.
Moveat blev grundlagt i Sverige i 2019, og krydsede i september sidste år Øresund med stor succes og med fortsatte Moveats i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I år spreder oplevelsen sig til hele Danmark fra Skagen mod nord, Ribe mod vest, Svendborg mod syd og Helsingør mod øst – og mange byer derimellem.
Se alle byer, restauranter og datoer på moveat.co