
Her til morgen, mandag den 27. april, byder Skagen velkommen til årets første anløb fra Princess Cruises, når Sky Princess lægger til ved kaj 9.
Skibet anløb Krydstogtkajen omkring kl. 08.30 – en halv time får planlagt ankomst, og afgår igen kl. 18.00.
Dermed har Skagen i dag besøg af et af de helt store krydstogtskibe, og samtidig bliver dagens anløb det første i år fra Princess Cruises ud af en række kommende besøg i løbet af sæsonen.
Mandag morgen lyder opdateringen, at der er 3647 gæster ombord på Sky Princess ud af kapaciteten på 4.610 gæster.
Blandt de passagerer, der gæster Skagen i dag, er der blandt andre:
Det understreger endnu en gang Skagens internationale appel som krydstogtdestination, hvor gæster fra store dele af verden lægger vejen forbi toppen af Danmark.
Skagen er første havn på den aktuelle rejse med Sky Princess.
Herfra fortsætter krydstogtet videre til København, inden turen går videre ud i Østersøen med stop i blandt andet Warnemünde-Rostock, Tallinn, Helsinki, Stockholm og Visby, før skibet vender tilbage til Southampton efter et par dage på havet.
Der er med andre ord tale om en længere rundrejse på hele 14 dage, hvor Skagen har fået æren af at være første stop på ruten.
For at gøre det nemt og bekvemt for gæsterne at komme fra kajen og ind til byen, kører der shuttlebusser dagen igennem mellem havnen og centrum. Derudover er der også indsat busser ud til Grenen.
For de gæster, der vil helt ud til Grenen, er sidste afgang fra Grenen kl. 16.20, mens sidste afgang fra city er kl. 16.00.
Det giver passagererne god mulighed for at opleve både bylivet, butikkerne, seværdighederne og naturen, inden turen går tilbage til skibet sidst på eftermiddagen.
Anløbet fra Sky Princess bliver endnu en af de dage, hvor Skagen mærker, hvad krydstogtturismen betyder for byen.
Når flere tusinde gæster går i land, skaber det liv i gaderne og aktivitet hos både butikker og attraktioner mm.
Dagens anløb er første af 3 store anløb i denne uge, hvor vi onsdag får besøg af det store AIDAnova med plads til hele 6.654 gæster ombord, inden vi lørdag lukker cruise-ugen af med anløbet af Sapphire Princess som har en kapacitet på 3.214