Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på dette smukke Skagenshus, beliggende i det idylliske Østerby.
Boligtype: Villa
Boligareal: 164 m2
Kontantpris: 13.600.000,-
I denne bolig mødes historie, idyl og charme i perfekt harmoni.
Dette fantastiske hjem er indrammet af den let snoede Østerbyvej, der begynder ved det ikoniske Brøndums Hotel og strækker sig op til Vippefyret og en af Danmarks bedste badestrande.
Her får du med andre ord en af byens bedste beliggenheder i det ikoniske Østerby og tilmed tæt på både byens mange kulturtilbud, shopping og restaurationer, samt den skønne natur ved Vippefyret og Sønderstrand.
Du får dermed det bedste fra begge verdener, samtidig med at du får en hjemlig oase med plads til afslapning og hyggelige stunder med dem du holder af, året rundt.
Her, på en stor grund, finder du dette imponerende Skagenshus, elegant tilbagetrukket og omgivet af skønhed.
Hovedhuset, opført i 1875, står smukt med hvidpudset facade og valmet rødt tegltag, der skaber en tidløs æstetik.
I 2021 blev huset omhyggeligt totalmoderniseret, med respekt for den gamle arkitektur og traditioner i Skagens Østerby. Med en samlet boligareal på 164 kvadratmeter, inklusive hovedhuset, det nyopførte anneks og det velopførte udhus på 31 kvadratmeter, er der masser af plads til hele familien.
Boligen er indrettet med en flot entré, med en elegant trappe til første sal samt adgang til et badeværelse. Det indbydende køkkenalrum, hvor de småsprossede vinduer giver et smukt lys, er der plads til en spisestue og tv-stue og udgang til de skønne udearealer.
På første sal to hyggelige værelser. Annekset tilbyder to værelser, badeværelse samt alrum med muligheden for et køkken, hvis ønsket skulle opstå.
Alt i alt præsenterer dette Skagenshus sig som et sandt mesterværk af historie, elegance og moderne komfort, og byder på en oplevelse af liebhaveri i en af Danmarks mest betagende omgivelser.