• Forside
  • Nyheder
  • Kundefavorit og sølvvinder er for en stund tilbage i disken hos Skagen Bageri & Café
06 maj, 2024 Nyheder

Kundefavorit og sølvvinder er for en stund tilbage i disken hos Skagen Bageri & Café

Hos Skagen Bageri & Café har de hørt kundernes bønner og for en stund genindført en kundefavorit og sølvvinder som for en kort periode igen er at finde i disken i det populære bageri.

Der er naturligvis tale om de lækre gammeldags Fastelavnsboller, som i hele denne uge er tilbage i sortimentet.

Det er første gang i bageriets historie at bagerne disker op med Fastelavnsboller i maj måned.

Årsagen skal findes hos bageriets kunder, hvoraf flere har spurgt, om ikke Fastelavnsbollerne kommer tilbage i sortimentet – altså før end vi kraftigt nærmer os Fastelavn 2025.

En stadfæstelse af at de gammeldags Fastelavnsboller fra Skagen Bageri & Café kom på selve fastelavnsdag i år, hvor vi her på Skagen Nyt med hjælp fra jer – vores læsere, kunne kåre den gammeldags Fastelavnsbolle fra Skagen Bageri & Café som sølvvinder i afstemningen: Skagens Bedste Fastelavnsbolle.

Bagerne synes da også godt om ideen om, for en kortere periode at genindføre de uimodståelige Fastelavns-fristelser. Det skulle dog lige passe ind i bageriets program – og det endte dermed med at blive i denne uge – uge 19, at Fastelavnsbollerne blev tryllet frem igen.

De fås i to varianter – én med creme og én med marcipan og chokolade – så det er jo næææsten ikke til at vælge!

Du får 1 stk for 18 kr. og 4 stk for 62 kr. hele denne uge – så længe lager haves.