Kender du Skagen? – Måske du tror, at du gør, men du kender helt sikkert ikke Skagen så godt som guide Marie Højmark.
Marie er uddannet guide fra Toppen af Danmark, og hun kender Skagen nærmest forfra og bagfra. Hun tager dig med på tur ad de små gader, forbi museet, videre ned på den travle havn og med en afstikker til Skurbyens røde huse.
Undervejs hører du de gode, de spændende, de sjove og måske også de lidt skæve historier – og hvem ved, måske der sniger sig en enkelt royal anekdote ind? Skagen, lyset og kunstnerne er nogen af omdrejningspunkterne for denne tur.
Torsdag 19. oktober kl. 10.00 starter turen ude foran Toppen af Danmark, Sct. Laurentii Vej 6B.
Turen varer 2 timer og den er helt gratis. Du skal dog melde dig til på mail til th@toppenafdanmark.dk
Bemærk! Turen kan blive aflyst pga. vejrlig / pludselig opstået sygdom – hold øje med Visit Skagen på Facebook.
Glæd dig til en god oplevelse!