• Forside
  • Nyheder
  • Kasernegrunden bliver omdannet til et “nyt Lille Skagen”
16 juli, 2022 Nyheder

Kasernegrunden bliver omdannet til et “nyt Lille Skagen”

For nogle uger siden kunne vi her på Skagen Nyt berette om at Skagens største skamplet er solgt. I startrn var det hemmeligholdt hvem der havde købt grunden og hvad de nøjagtige planer med den var.

Det er nemlig Siesbye Kapsch, en Liebhavermægler med base i København, som står bag det netop lanceret projekt: Garnisons Parken Skagen.

Ifølge projektets hjemmeside www.garnisonsparken.dk er planen at opføre 72 ferieboliger.

Det er sådan de nye ejere forestiller sig at Garnisons Parken vil komme til at se ud.

På ovenstående oversigtsplan, som dog skal tages med et vis forbehold ifølge Siesbye Kapsch, ser det ud til at der er planer om også at opføre et mindre hotel med 2 fløje samt en svømmehal.

Der vil være 4 forskellige boligtyper at vælge imellem.

De mindste boliger står til at blive 96 m2, alt imens at de største bliver på 130 m2.

Da projektets hjemmeside samt øvrige materiale er på engelsk kunne det tyde på at de går efter at få fat på udenlandske turister eller investorer.

Der er endnu ikke opgivet nogen priser på de forskellige boligtyper.

Projektet skal dog også sagsbehandles ved Frederikshavn Kommune og herunder i høring før end byggeriet kan starte – Det var netop denne del som den tidligere ejer af grunden havde store problemer med.