Torsdag den 2. maj har Kulturhus Kappelborg igen Den Nye Jazz på programmet, når kvintetten Bagland, går på scenen i husets sal.
Bagland har været et af de mest fremtrædende bands på den danske jazzscene de senere år, som repræsentant og fornyer af den ‘skandinaviske lyd’.
De har siden 2015 udgivet fire albums, senest States of Being, der kom ud i 2022 og blev kaldt ”et stærkt album, der en gang for alle placerer dem i fronten af dansk jazz lige nu” af JazzNyt.
Bandet har været nomineret til Danish Music Award Jazz og turneret i både Danmark, Finland og Tyskland, hvor de blandt andet blev udvalgt til at repræsentere Danmark ved verdens største jazzmesse, Jazzahead.
Kvintetten er inspireret af det øde og åbne nordiske landskab, hvor lyriske melodier kendetegner kompositionerne, men arbejder samtidig med en elektronisk lydside, som tilføjer et legende og energisk element til musikken.
I forbindelse med koncerten vil Karl-Emil Sams fra Sømærket Vin- og Ciderbar i Gammel Skagen servere knasende sprød cider for gæsterne ved en særlig smagning med fokus på både en hjemmelavet cider af æbler fra Sæby-, Frederikshavn- og Tverstedsområdet og en fransk cider produceret i Champagne i Frankrig.
Koncerten med Bagland er en del af en stribe koncerter under temaet Den Nye Jazz, som igen den 5. september er på programmet med bandet Døssing, som har stærke rødder i Skagens sand.
Du kan læse mere om Døssing samt bestille billetter lige her.
Du kan bestille billetter til koncerten med Bagland inkl. Cidersmagning lige her.