• Forside
  • Nyheder
  • Kampen for at redde Isbunkeren har stået på i halvandet år – nu presser havet sig stadig tættere på
11 november, 2026 Nyheder

Kampen for at redde Isbunkeren har stået på i halvandet år – nu presser havet sig stadig tættere på

Foto: Claus Højbjerg fra Facebooksiden Bunken Nyt

Det er efterhånden kun en smal stribe klit, der adskiller Isbunkeren i Kandestederne fra Vesterhavet. Men selvom efterårets storme har gjort situationen stadig mere kritisk, er bekymringen for bygningens fremtid langt fra ny. En aktindsigt, som Skagen Nyt har fået fra Frederikshavn Kommune, viser, at ejeren allerede i marts 2025 fremlagde en konkret plan for at flytte Isbunkeren væk fra den udsatte kyst. Nu forsøger han sammen med naboerne at få tilladelse til at beskytte den tilbageværende klit, inden det er for sent.

Havet har gennem længere tid taget store bidder af klitterne ved Kandestederne, og de seneste storme har blot understreget, hvor udsat Isbunkeren på Kandestedvej 470 er blevet.

Bygningen, der gennem de seneste år har udviklet sig fra et traditionelt ishus til et populært spisested, ligger nu faretruende tæt på skrænten mod stranden.

Bag den akutte situation gemmer sig imidlertid et længere forløb med flytteplaner, myndighedsbehandling og forsøg på at finde en løsning, der kan sikre bygningens fremtid.

Det fremgår af en omfattende aktindsigt, som Skagen Nyt har fået i to kommunale sager om henholdsvis flytning af Isbunkeren og etablering af kystbeskyttelse.

En redningsplan fra foråret 2025

Allerede den 28. marts 2025 henvendte advokat Jens Stadum fra HjulmandKaptain sig på vegne af Isbunkerens ejer, Bent Hjorth Petersen, til Frederikshavn Kommune med et forslag om at flytte bygningen cirka 25 meter længere ind i landet.

Et højere beliggende plateau øst for den nuværende bygning var udset som en mere sikker placering, og ejeren af det pågældende areal havde allerede erklæret sig villig til at stille jorden til rådighed.

Der var således ikke blot tale om en løs idé. Både arkitekttegninger og landinspektørmateriale var udarbejdet, og ejeren ønskede kommunens principielle opbakning, inden projektet skulle videre til de øvrige myndigheder.

Men der skulle gå næsten et halvt år, før sagen for alvor kom videre.

I september 2025 rykkede advokaten kommunen for svar og forklarede, at materialet var blevet afleveret personligt til daværende udvalgsformand Peter E. Nielsen i marts.

I et svar den 25. september erkendte centerchef Johannes Birk Schwarz, at materialet tilsyneladende ikke var nået frem til den afdeling, der skulle behandle sagen.

“Hvis du kun har afleveret materialet fysisk, så er jeg simpelthen bange for, at materialet er havnet mellem 2 stole,”

  • Lød forklaringen fra centerchefen.

Han henviste samtidig til, at materialet muligvis var gået tabt i forbindelse med et direktørskifte, og bad om at få det fremsendt digitalt.

Dermed var der gået omkring seks måneder fra den oprindelige henvendelse, uden at Center for Teknik og Miljø tilsyneladende havde haft sagen til egentlig behandling.

Positiv indstilling – men omfattende begrænsninger

Da sagen efterfølgende blev behandlet, viste det sig, at en flytning langt fra ville være enkel.

Isbunkeren ligger i et område, hvor både klitfredning, naturbeskyttelse og en fredningskendelse sætter snævre rammer for ændringer i landskabet.

I et internt notat fra den 27. september 2025 vurderede kommunens administration ligefrem, at man burde afslå anmodningen om at fremme en flytning.

Alligevel var tonen mere imødekommende, da ejeren og hans advokat den 23. oktober mødtes med repræsentanter fra kommunen.

Her blev der ifølge kommunens eget referat givet udtryk for en principielt positiv indstilling til projektet, selvom der fortsat ville være betydelige myndighedsmæssige udfordringer.

Et væsentligt spørgsmål var størrelsen på den nye bygning. Det oprindelige forslag omfattede cirka 100 kvadratmeter, men kommunen vurderede, at det ville være vanskeligt at opnå tilladelse til mere end de eksisterende 61 kvadratmeter.

Projektet blev derfor tilpasset, så selve ishuset skulle bevare sit nuværende areal, mens de offentlige toiletter skulle placeres i en selvstændig bygning.

I december 2025 bekræftede Frederikshavn Kommune sin positive grundindstilling og anviste, hvordan ejeren kunne gå videre med ansøgninger til Kystdirektoratet, Fredningsnævnet og efterfølgende kommunen.

En egentlig tilladelse var der dog fortsat ikke tale om, og de udleverede sagsakter dokumenterer ikke, at de nødvendige dispensationer siden er blevet opnået.

Nu forsøger ejerne at bremse havet

Mens flytteplanen endnu ikke har ført til en løsning, er erosionen fortsat.

Derfor har Bent Hjorth Petersen nu valgt at gå en anden vej.

Den 30. oktober modtog Frederikshavn Kommune en ny hasteansøgning, denne gang om at etablere kystbeskyttelse ved Isbunkeren og naboejendommen Kandestedvej 460.

Ansøgningen er indsendt af ejendommenes ejere i fællesskab med projektingeniør David Søndergaard som rådgiver.

Konkret ønsker de at etablere en eller to rækker nedgravede pilebundter langs klitfoden på en strækning af cirka 30-50 meter nordøst for strandnedkørslen.

Tanken er, at pilebundterne skal opfange sand og bidrage til at stabilisere klitten, uden at der tilføres store mængder sten, beton eller andre materialer.

Ejerne henviser blandt andet til et lignende projekt ved Vesterhvarre 47, hvor kommunen i juli 2025 gav en tidsbegrænset tilladelse til kystbeskyttelse.

Kan løsningen med pil ikke godkendes, ønsker de alternativt mulighed for at beskytte strækningen med granitsten.

Ejerne understreger i ansøgningen, at de selv ønsker at stå for projektet og ikke søger kommunal medfinansiering.

Til gengæld efterlyser de en hurtig myndighedsafklaring, så arbejdet kan komme i gang, mens der fortsat er en klit at beskytte.

Mener kommunen har forsømt sit ansvar

Den nye ansøgning indeholder samtidig en kritik af Frederikshavn Kommunes håndtering af forholdene omkring strandnedkørslen.

Ifølge ejerne er det nemlig ikke udelukkende havets bølger, der har været med til at nedbryde klitterne.

De peger blandt andet på, at overfladevand fra den kommunale Kandestedvej efter deres opfattelse ledes uhensigtsmæssigt mod stranden og har skabt en dyb erosionsrende i området.

Samtidig mener de, at eksisterende sikring med granitsten, betonelementer og et afløbsrør ved strandnedkørslen ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt.

Ejerne mener derfor, at kommunen har et medansvar for nogle af de problemer, der nu truer både Isbunkeren og den tilstødende klit.

Det er dog endnu ikke fastslået, hvor stor betydning afvandingen og forholdene omkring strandnedkørslen reelt har haft for erosionen.

Frederikshavn Kommune har i et svar til Skagen Nyt oplyst, at det som udgangspunkt er den enkelte grundejers ansvar at sikre sin ejendom mod kysterosion.

Spørgsmålene om kommunens vedligeholdelse af Kandestedvej, strandnedkørslen og den offentlige adgang til stranden er henvist til Center for Ejendomme, Park og Vej, hvorfra der endnu afventes en nærmere besvarelse.

Sagen er på vej ind i det politiske system

Aktindsigten viser samtidig, at den nye ansøgning allerede har sat gang i yderligere behandling hos Frederikshavn Kommune.

Af en aktliste fremgår det, at kommunen i begyndelsen af november har udarbejdet flere interne dokumenter om kystbeskyttelsen ved Isbunkeren.

Blandt dem er et dokument fra den 4. november med titlen “Beslutning vedr. ansøgning om kystbeskyttelse ved isbunkeren i Kandestederne” samt efterfølgende materiale til et politisk dagsordenspunkt.

Fem dokumenter er foreløbigt undtaget fra aktindsigten, fordi de ifølge kommunen indgår i den interne politiske sagsforberedelse.

Det er derfor endnu uvist, hvilken konkret indstilling der arbejdes med, og hvornår sagen eventuelt skal behandles politisk.

Et af de dokumenter, der er blevet udleveret, giver dog et indblik i den aktuelle dialog.

I en intern mail fra den 5. november oplyser afdelingsleder for Natur og Miljø, Catrina Kristensen, at ansøgernes rådgiver arbejder på en revideret ansøgning, som kommunen forventer at skulle gennemgå.

Samtidig fremgår det, at ejerne undersøger muligheden for at få grønt lys til akut kystbeskyttelse ad anden vej, efter at kommunen har oplyst, at den ikke kan hjælpe med en sådan akut tilladelse.

Der er således fortsat et stykke vej fra ansøgning til en eventuel tilladelse, mens havet fortsætter sin nedbrydning af kysten.

Også de offentlige toiletter er truet

Det er ikke kun Bent Hjorth Petersens forretning, der står på spil.

Da Frederikshavn Kommune i 2021 solgte det daværende ishus til ham for 30.000 kroner, fulgte der nemlig en særlig forpligtelse med.

Ejendommen rummer to offentlige toiletter, som betjener strandens besøgende, og adgangen til dem er sikret gennem en tinglyst servitut, der fortsat er gældende.

Siden overtagelsen har Bent Hjorth Petersen ifølge den nye ansøgning investeret omkring 750.000 kroner i at renovere og udvikle stedet.

Skulle havet ende med at tage bygningen, vil Kandestederne dermed både miste et lokalt spisested og de eksisterende offentlige toiletfaciliteter ved en af områdets mest benyttede strandadgange.

Aktindsigten efterlader samtidig et centralt spørgsmål: Om det fortsat er muligt at finde en løsning, der kan sikre Isbunkeren, eller om de mange myndighedskrav og den fortsatte erosion i sidste ende vil gøre det umuligt.

Foreløbig er der hverken givet tilladelse til den nye kystbeskyttelse eller dokumenteret en endelig løsning på flytteplanerne.

Og mens sagsbehandlingen fortsætter, bliver afstanden mellem Isbunkeren og Vesterhavet stadig mindre.