Den lille gule bygning på Banegårdspladsen ved Skagen station får nu endeligt nyt liv.
I dag slår kaffebaren STONE coffee shop nemlig dørene op til ægte barista kaffe når det er bedst.
Bag den nye kaffebar står gode lokale kræfter. Det er nemlig Steen og Annegrethe Andersen som sammen med sønnen Kaspar og hans bedre halvdel Camilla står bag det nye initiativ.
De holder selv af en god kop friskbrygget kaffe af høj kvalitet. De har længe savnet et sted hvor man kunne få en god kop kaffe med på farten og besluttede sig derfor for at åbne deres helt egen kaffebar.
I den vel indrettede kaffebar står de fra i dag kl. 12 klar til at lange de mest gængse typer kaffe over disken. Til kaffen vil du desuden kunne købe et lille udvalg af bagværk til at tage med, ligesom de også tilbyder iskolde mineralvand på flaske.
I dag, torsdag d. 1. Juli vil der, i forbindelse med åbningen, blive budt på en gratis kop kaffe to go, for de der måtte kigge forbi.
Hos STONE coffee shop er kaffe dog ikke bare kaffe. Deres kaffe er nøje udvalgt ud fra mange prøvesmagninger. Valget faldt på kaffebønner leveret af Aarhus Street Coffee. Således kan du være sikker på, at hver eneste kop kaffe hos STONE coffee shop smager af mere.
På tråds af åbningstidspunktet, som kunne tyde på at det blot er en sommergesjæft, så er planen at kafebaren har åbent hele året rundt – Til glæde for skawboere, pendlere til og fra byen samt byens mange gæster.