01 juli, 2023 Nyheder

Juicy & Pizza klar med IS-koldt, vegansk og velsmagende tiltag

Hvis du har været en tur forbi Havnevej de sidste par dage har du måske lagt mærke til lidt fornyelse hos juicy & Pizza på Hjørnet af Havnevej og Kappelborgvej.

Her har de nemlig netop åbnet deres helt egen isbar som dog på ingen måde er nogen helt almindelig isbar.

Isen er produceret i Thy hos Ice Bakers, som er en forholdsvis ny, vegansk isproducent.

Når du spiser isen tænker du dog på ingen måde at det er vegansk og så er det samtidig en is som alle kan nyde her i sommervarmen.

Det specielle ved isen fra Ice Bakers er, udover at alt er vegansk, at der næsten altid er bagte elementer i deres uimodståelige is.

Du kan således se frem til varianter som Cookie Dough, Brownie Bunch og Rocky Road samt klassiske smage som pistacie og chokolade.

Med det store udvalg og den lækre smag er der i al fald næppe nogen som går skuffet fra den nye isbar hos Juicy & Pizza.

Isbaren er åben fra kl. 11 – 21 hver dag hele sommeren.

I samme tidsrum kan du i øvrigt også nyde deres store udvalg af stenovnsbagte pizzaer, spændende salater, wraps og sandwiches samt varme og kolde drikke som baristakaffe, iskolde smoothies og juices og meget mere.

Tjek deres menu ud her – hvor du også kan bestille take away

Velbekomme – og god isfyldt sommer!