25 august, 2021 Kultur

Jubilæumskoncerter rykkes indenfor

I Skagen og i Danmark generelt har vi i disse uger et lidt ustadigt vejr…

Derfor har de hos Kulturhus Kappelborg nu taget den beslutning, at rykke ugens 2 store jubilæumskoncerter ude fra Gården og ind i ly for vind og evt. regn inde i Salen på Kappelborg.

Det ændrer dog på ingen måde ved, at du kan se frem til 2 store brag af nogle fede koncerter.

I første omgang er det Folkeklubben som byder ind til fest og farver når de får taget til at lette på Kulturhus Kappelborg i morgen, torsdag d. 26. August kl. 20.00.

Når støvet så har lagt sig fra den første store festivitas – Så er det Mads Langer som på lørdag indbyder til solokoncert kl. 16.00. Her kan du se frem til en forrygende koncert med en af Danmarks største hitmagere i nyere tid. Du kan dermed allerede nu godt begynde at varme stemmen op – For der bliver med al sandsynlighed rig mulighed for at nynne og synge med!

Der er stadig billetter at få til begge koncerter – Men skynd dig før det er for sent!

Du kan bestille dine billetter lige her.