• Forside
  • Nyheder
  • Jesper C. Winter åbner den tredje Surdejsbageren i Aalborg
30 juli, 2024 Nyheder

Jesper C. Winter åbner den tredje Surdejsbageren i Aalborg

Endnu en Surdejsbageren åbner i Aalborg.

En god placering

Nu står det klart, at der åbner endnu en Surdejsbageren i Aalborg.

Diana Melsen, den daglige leder af Surdejsbageren, ser frem til at åbne den tredje Surdejsbageren og især at slå dørene op på Stjernepladsen, hvor man kan nyde solen på terrassen hele sensommeren.

“Vi har længe undersøgt mulighederne for at åbne endnu en café, og vi har ventet på at finde det rigtige sted. Det har vi nu fundet, og jeg er sikker på, at det er endnu et godt sted for os og som passer godt til vores surdejsbagerkoncept.”

– Sådan lyder det fra Jesper C. Winter, ejer af Surdejsbageren.

Chefbager Robin sørger for både surdej og kager, som vi kender det fra Surdejsbageren på Budolfi Plads og Stigsborg.

En Surdejsbager på Stjernepladsen i Aalborg

Stjernepladsen blev indviet i 2021 med et ønske om at blive omdrejningspunkt for den nye bydel på Østre Havn.

Det tidligere industrikvarter er i dag fyldt med nybyggede højhuse, og i centrum af det hele ligger pladsen, som skal udgøre det livlige epicenter.

Ud over store skulpturer, byder Stjernepladsen også på øvrige kulinariske og kulturelle oplevelser.

Åbningsdagen finder sted allerede på fredag den 2. august fra kl. 10.00.

Jesper og hele bageriet ser frem til at byde velkommen.

Herunder kan du få et lille indtryk af hvordan den nye Surdejsbageren kommer til at tage sig ud: