Set fra et nyvalgt byrådsmedlems øjne
Jeg har skrevet lidt om de beslutninger, vi tager på nogle udvalgte områder.
Det er dejligt, at der i Frederikshavn kommune bliver gjort en indsats for at sikre skoleveje for bløde trafikanter.
Der er på nuværende tidspunkt gang i flere projekter, som omhandler sikker skolevej og cykelstier rundt om i vores kommune, og som skagbo er det en fryd, at jeg har haft mulighed for at komme mine synspunkter og input til en sikker skolevej og en cykelsti i naturområder, som der er mange af i vores kommune.
Der kommer en ny cykelsti i området, for de som kender Skagen, bag ved alle “fuglevejene”.
Det er en cykelsti, som kommer til at gå fra rundkørslen ved Buttervej, videre gennem det gamle Nordre Ringvej, fortsætter ud, hvor man krydser Ankermedet og så krydser man Ndr. Mosevej til sidst.
En cykelsti hvor man kan køre hele vejen fra Det Hvide Fyr og helt ud til Bankerne.
En sikker skolevej for de børn, som f.eks. kommer fra bankerne hvor de som skal på Skagenskolen drejer til venstre og de som skal til Brovandeskolen drejer til højre.
Mere sikkerhed:
Samtidig er det også dejligt, at kunne fortælle, at kommunen sætter Life Boards op på alle de strande, som får et blå/badepunktflag. Det gør det væsentligt nemmere at finde personer, som er drevet til havs, da Life boards er forsynet med en GPS, så man kan lokalisere boardet, når det forlader standeren, det er koblet til.
Vores kommune har også brug for flere ladestandere til biler, og der bliver også her gjort en større indsats, så det ikke vil være så besværligt at få sin bil ladet op.
Det er dog de private udbydere, der skal opstille ifølge loven, men vi vil tiltrække udbyderne, og hvis de ikke kommer, må vi selv opstille ladere.
Ladestandere kommer til at stå rundt om i kommunen, både i de større byer, men også i landdistrikterne.
Nogle gode tiltag som mange både fast boende i kommunen, vores mange turister samt miljøet kan nyde godt af fremover.
Mvh Susanne Venø, Skagen, A.
Medlem af byrådet
Teknisk Udvalg og Børne-og ungdomsudvalget