Her til morgen lagde krydstogtskibet Spirit of Adventure fra rederiet Saga Cruises til kaj ved krydstogtkajen på Skagen Havn.
Da det er Spirit of Adventures første anløb på Skagen Havn vil der her til morgen blive afholdt en plakette ceromoni med deltagelse af Havnedirektør Willy B. Hansen.
Med sig har det 538 passagerer, hovedsageligt fra Storbritanien.
De mange passagerer har kunnet vælge imellem hele 15 forskellige ture, både på gåben og med bus.
Der er dog stadigvæk et stort fokus på at bibeholde krydstogtgæsterne i deres bobler – Vi kommer dermed heller ikke til at se dem vandre frit rundt i midtbyen for at shoppe i byens butikker eller spise og drikke på byens restaurationer.
Skagen er første stop på dette togt og Spirit of Adventure ligger til kaj indtil kl. 17 i eftermiddag.
skibet vender tilbage til Skagen d. 22. September.