I de kommende dage kan du blive godt og grundigt underholdt i både Skagen og Ålbæk.
Herunder forsøger vi at give en oversigt over de kommende dages større arrangementer:
Sted: Skagen Kultur- og fritidscenter
Prisvindende kok og forfatter særligt kendt fra Nak og æd.
Nikolaj Kirk blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter han medvirkede i tv-programmer som Mad i kassen, Go´morgen Danmark og ikke mindst det populære livsstilsprogram Nak og æd om jagt og natur, som han laver i samarbejde med Jørgen Skouboe Møller.
Gastronomi er Nikolaj Kirks helt store passion, som han har skrevet mange bøger om og modtaget adskillige priser for. Desuden kan du opleve et spændende Nikolaj Kirk foredrag om emnet. I forlængelse af passionen for gastronomi søger Nikolaj Kirk konstant efter nye teknikker rundt omkring i verden, som kan inspirere ham til nye retter. Inspirationen kommer ofte fra de mange små lokalsamfund, hvor han får lov til at være en del af kulturen for en stund, for at kunne lære nye teknikker. Når Nikolaj Kirk laver mad, er det vigtigste for ham de mange grundteknikker, der ligger bag hver enkel råvare. Alle råvarer er ligeværdige ifølge Nikolaj Kirk, hvad enten det er en dansk kartoffel eller en dyr trøffel!
Nikolaj Kirk er udlært fra Hotel Imperial og Hotel Baltik i 1992-1993. Han har været køkkenchef på diverse restauranter, men valgte i 2003 at blive selvstændig. Desuden har han udgivet bogen “Beretningen fra fremmede køkkener”. Få et underholdende og spændende indblik i hans gastronomi og programmet Nak og Æd.
Foredraget er arrangeret af Arild Poul Rødseth til gavn for Skagen Håndboldklub.
Billetter kan købes lige her
Sted: Ålbæk Idrætscenter
Igennem de tre første Men’s Room shows, har man kunnet opleve de to produktive komikere Thomas Hartmann og Torben Chris vende og dreje den lille forskel – som faktisk ikke er i ental, og sjældent lille. Der er, nu som før, ingenlunde tale om de store, tunge ligestillingsemner, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af. De er her for at blive.
Publikum kan se frem til en underholdende aften, når to af landets mest produktive komikere, Torben Chris og Thomas Hartmann, gæster Ålbæk Idrætscenter.
Ligesom i de tidligere shows, er der lagt op til en aften der byder på den ene joke efter den anden. Omdrejningspunktet er især de hverdagsproblematikker, som vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af, for de er her for at blive.
Chris og Hartmanns ironiske distance til emnet, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de indbyggede sære vaner) skinne igennem, er formentlig grunden til at Men´s Room er et af de mest kønsneutrale tiltag i dansk kultur. Faktisk er en af de tilbagemeldinger de oftest får, at deres shows er bedre end parterapi.
De fire shows kan sagtens ses uafhængigt af hinanden, men ser man dem alle, vil man samtidig få indblik i den udvikling, der undervejs har været i de to komikeres privatliv. Fra at have været to ungkarle – i faste forhold, men ugifte – er de begge i mellemtiden blevet gift og er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, tostationcars, to børn og en hund. Dette bevidner naturligvis, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt – men morsomt er det stadig.
Der er med garanti risiko for latterkramper!
Lige nu kører vi en konkurrence på vores Facebookside hvor du har mulighed for at vinde 2 billetter til showet
Billetter kan købes lige her
Sted: Skagen Hotel
En koncert med Ann-Mette Elten og Niels Kirkegaard indeholder masser af hits fra deres lange karriere sammen og
også prøver på Ann-Mettes store spændvidde som sanger, når hun giver sig i kast med nogle af operaverdenens helt
store klassikere.
I 1985 dannede de sammen bandet På Slaget 12 og hittede i 1987 stort med Hjem til Århus, som for længst er blevet en
evergreen. Senere kom flere hits til som for eksempel Ude på det blå ocean og Ta’ kæresten i hånden. Med årene er det blevet til
meget andet – de 4 Let’s Dance album blev endnu en kæmpe succes med over 300.000 solgte eksemplarer og fast ophold på
hitlisterne gennem flere år.
Ann-Mette Elten debuterede som solist i 1999 med albummet ”Refrain”, der indeholdt klassikere fra gamle dage som f.eks.
”Hele ugen alene” og ”Tak for alle kyssene” og trods adskillige advarsler om, at det aldrig ville kunne lykkes at genfortolke
gamle Giro 413-klassikere, solgte hun over 80.000 eksemplarer af albummet. Året efter gjaldt det albummet “Hot Hot” med lutter
Kai Normann Andersen evergreens.
I november 2012 tog Ann-Mette et højst uventet skridt og udgav albummet ”Adagio – 12 klassiske sange” med et udvalg af nogle
af de store og populære sange fra det klassiske repertoire som f.eks. Puccini’s O Mio Babbino Caro og Schubert’s Ave Maria. Albummet blev indspillet i Prag med med Prag-Philharmonikerne og udløste en guldplade for over 13.000 solgte eksemplarer, hvilket i Danmark anses for at være et meget stort antal for et rent klassisk album.
Ann-Mette Elten har i alt udgivet 7 solo-album, og hun og Niels Kirkegaard kunne i 2016 fejre 30 års-jubilæum med På Slaget
12. Tilsammen har de 20 albumudgivelser bag sig med et samlet salg på mere end 1 million eksemplarer.
Forret: Bresaola serveret med pestomarinerede salater, samt safran aioli og friskbagt brød
Hovedret: Hvidløgsstegt oksemørbrad med honningbagte rodfrugter, ristede porto bello svampe, samt rodfrugtspuré, dertil kraftig rødvinssauce.
Dessert: Pære Belle Helene à la Skagen Hotel
Billetter kan købes lige her