Denne sommer har generelt ført til en stigning i danske gæster i hele Frederikshavn Kommune.
Når det kommer til renhold af midtbyen oplevedes der problemer med klager til følge i højsæsonen. Her er Kommunen besværet af at området kun er tilgængelig for renhold indtil omkring kl. 9, hvorefter der begynder at være tilpas stor aktivitet i gaderne til, at det giver besværlige arbejdsforhold for kommunen.
Der måtte derfor sættes ekstra mange ressourcer ind i de tidlige morgentimer i Skagen og i Teknisk Udvalg vil man se på at afsætte endnu flere ressourcer til renhold i Skagen i højsæsonen fremover.
Hvad angår trafikken ind og ud af byen, så kørte der i juli måned dagligt 12.683 biler ind og ud af byen. Disse tal kommer fra Vejdirektoratets tællested på Frederikshavnsvej udenfor byen, hvor der udelukkende er én vej – Hovedvejen at køre på.
I uge 28 – 31 opleves det største tryk på de offentlige p-pladser i Skagen. Mellem kl. 10:00 – 16:00 er der få ledige båse på de mest centrale p-pladser. I dette tidsrum benyttes omkringliggende veje til parkering. P-vagten oplever, at der i 2021 er færre biler på p-pladserne i forhold til sidste år.
Betalingspligten virker efter hensigt og er med til at sikre cirkulation. P-vagten oplever, at bilisterne ikke parkerer længere end nødvendigt.
Sommerens trafik har ikke givet anledning til særlige indsatser for Frederikshavn Kommune. Politiets lokale afdeling har samme melding, dog med undtagelse af Jeckelsvej i Gl. Skagen. Indsatsen skete særligt i uge 28 og 29, hvor biler i perioder hverken kunne komme til eller fra området. Jeckelsvej er small, og det er
tilladt at parkere i den ene side af vejen, derfor er der kun én farbar vejbane.
Der undersøges i øjeblikket forskellige løsninger af det tilbagevendende problem på Jeckelsvej.
Der er en mindre tilbagegang i lystbåde aktiviteten på Skagen Havn. Om dette skyldes rejserestriktioner som følge af Covid-19 eller om vi ser ind i en reel tilbagegang tør kommunen endnu ikke at spå om.
Herunder kan du se en oversigt over lystbåde som lagde til i Skagen havn i år og de 2 forrige år:
Center for Teknik og Miljø har endnu ikke opgjort antallet af støjklager over restaurationerne i Skagen, men deres umiddelbare vurdering er, at der kun har været få specifikke klager over støj fra konkrete restaurationers musikarrangementer.