Torsdag eftermiddag afholdt Skagen Erhvervsforening sin generalforsamling på Color Hotel Skagen. Over 30 engagerede deltagere var mødt op for at høre foreningens nye strategi, der skal sikre vækst og udvikling i Skagensområdet.
Formand Allan Kastor præsenterede strategiens tre indsatser Tiltrækning og bosætning af arbejdskraft, Infrastruktur og fysisk planlægning og Erhvervsudvikling – Vækst og jobskabelse. Han understregede vigtigheden af at tiltrække arbejdskraft og fastholde den i området:
“Vi vil ikke kun tiltrække dygtige medarbejdere – vi vil også sikre, at de vælger at bosætte sig her. Grøn energi er et andet vigtigt fokusområde i strategien. Uden tilstrækkelig forsyning af grøn strøm risikerer vi at miste virksomheder og arbejdspladser,”
– Forklarede Allan Kastor
Tredje indsatsområde i strategien er turisme og opdeles i tre underindsatser.
Krydstogsturisme, helårsturisme og sundhedsturisme.
“I 2026 forventer vi 99 krydstogtanløb og 200.000 gæster. Det er et enormt potentiale, som hele erhvervslivet i Skagensområdet bør udnytte. Vores indsats skal understøtte, at flere virksomheder får del i denne vækst,”
– Siger Allan Kastor.
Onsdag d. 2. april kl. 19-22 inviterer Skagen Erhvervsforening byens borgere, foreninger og virksomheder til TOPmøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
“Vores strategi bygger på involvering af lokale ressourcer – og vi kan allerede nu se stor opbakning. Med næsten 100 tilmeldte to uger før arrangementet, er det tydeligt, at der er et stærkt engagement for Skagens udvikling,”
– Siger Allan Kastor og ser frem til spændende paneldebatter.
Læs mere og tilmeld dig lige her
De tre forretningsudvalgsmedlemmer er samtidig Skagens Erhvervsforening repræsentanter i Frederikshavn Erhvervsråd.