FF Skagen og Scandic Pelagic har i samarbejde med Bikes4sale sat den 1. donation i søen – eller rettere på cyklen…
Bestyrelserne i FF Skagen og Scandic Pelagic har besluttet at donere 100.000 kroner til at støtte ukrainske borgere i Skagen og Aalbæk, og virksomhederne har nu modtaget og godkendt den første ansøgning, udtaler HR Chef i Scandic Pelagic, Susanne Nielsen.
Den første donation er en barnestol til Tetiana Dymchenko, så hun i fremtiden kan komme omkring i byen, og ikke mindst transportere hendes barn til og fra institution, når jobbet kalder.
FF Skagen og Scandic Pelagics donation er givet i samarbejde med Mikkel Stig fra Bikes4sale.
Om donationen siger indehaver af Bikes4Sale, Mikkel Stig:
FF Skagen og Scandic Pelagics donationsprogram er tiltænkt hjælp med økonomisk støtte til ukrainere, som har behov for hjælp, som ikke kan honoreres gennem frivillighedsprojekter og/eller i myndighedssystemet, og som særligt understøtter vores nye borgeres børn.
Hvis du har behov for støtte eller sidder med et projekt, som henvender sig til vores nye borgere, så rekvirer et ansøgningsskema på selskabets hjemmeside – www.ffskagen.dk eller www.scandicpelagic.com