17 januar, 2026 Det sker

Fastelavnsfest for byens børn i Meny Skagen

Der er lagt op til en hyggelig og festlig formiddag i Meny, når butikken inviterer til fastelavnsfest for byens yngste.

Lørdag den 14. februar kl. 11 afholder Meny Skagen fastelavn for børn i aldersgruppen 3-8 år. Her bliver der traditionen tro slået katten af tønden, og der er lagt op til masser af grin, udklædninger og god stemning.

Efter tøndeslagningen er Meny vært ved både fastelavnsboller og kakao til alle fremmødte, så der er rig mulighed for at slutte festen af på den helt rigtige måde.

Købmand Thomas Hjørnet og hele hans team hos Meny Skagen håber, at mange børn og forældre har lyst til at kigge forbi og være med til at fejre fastelavn i hyggelige rammer.

Vidste du forøvrigt at du får Skagens bedste fastelavnsboller hos netop Meny Skagen? – Prøv dem før din nabo! 😉