• Forside
  • Nyheder
  • Muligvis sidste år uden julegaver til kommunalt ansatte
20 December, 2021 Nyheder

Muligvis sidste år uden julegaver til kommunalt ansatte

I sidste uge kom det frem at omkring 200 medarbejdere i skoledistrikt syd her i Frederikshavn Kommune havde fået stillet julegaver i sigte, enkelte havde også nået at få fingre i deres gaver.

Sidenhen kom det frem at det var en fejl, eftersom at der på nuværende tidspunkt ikke gives julegaver til kommunalt ansatte her i kommunen.

I første omgang lød det at julegaverne skulle leveres tilbage – Nu får de få der nåede at hente deres julegave så lov til at beholde deres gave, mens kollegerne må kigge langt efter den annoncerede julegave.

I weekenden brød Borgmester Birgit Hansen så imidlertid tavsheden og meldte ud på hendes Facebook profil, at der skulle ses på muligheden for at give alle Frederikshavn Kommunes omtrent 5.500 ansatte en julegave.

Det anslås at julegaver til de 5.500 kommunalt ansatte vil løbe op i 1.100.000 kr. (200 kr. pr. gave). Det svære spørgsmål er så naturligvis – Hvor skal pengene komme fra?

Borgmester Birgit Hansen er dog temmelig sikker på, at der vil være stemning for at de kommunalt ansatte fremover skal modtage en julegave, både blandt byrødderne og hos kommunens borgere.

De kommunalt ansatte må dog væbne sig med tålmodighed, da det næppe bliver i år at en julegaveordning bliver en realitet her i Frederikshavn Kommune, da processen tager lidt tid.