• Forside
  • Nyheder
  • Efter stor efterspørgsel: Juicy & Pizza gør klar til at levere lækker mad hjem til din hoveddør
23 august, 2024 Nyheder

Efter stor efterspørgsel: Juicy & Pizza gør klar til at levere lækker mad hjem til din hoveddør

Efter stor efterspørgsel fra trofaste gæster Juicy & Pizza glade for at kunne meddele, at de genstarter deres udbringningsservice allerede fra september.

Juicy & Pizza’s ønsker at bringe den lækre mad direkte til jeres dørtrin, men de har brug for jeres hjælp til at finde de rette personer til jobbet.

Søger chauffører

Vi leder efter en eller flere personer, der har lyst til at tilføje en ekstra aktivitet til deres hverdag og hjælpe med at levere mad til Juicy & Pizza’s fantastiske gæster.

Arbejdstiden vil være om aftenen, fra kl. 17 til 20/21, fra torsdag til søndag.

Det er en fantastisk mulighed for dem, der ønsker at tjene lidt ekstra og samtidig blive en del af caféens venlige og dynamiske team.

Krav til Ansøgere:

  • Mindst 1 års køreerfaring
  • Godt organiseret og ansvarsbevidst
  • Klar til at arbejde i weekender og aftener

Vi Tilbyder:

  • God timeløn
  • Minimum 12 timer om ugen
  • En bil til brug under arbejdet

Interesserede kandidater kan sende en mail til info@juicyskagen.dk eller komme forbi caféen til en snak.

Fremtidige Planer for Juicy & Pizza

Ifølge Alex-Laurian Verisan, en af ejerne bag Juicy & Pizza, vil der i fremtiden blive lagt større fokus på take-away:

“Vi arbejder netop nu på en ny menu og er nu mere komfortable med at lave mere volumen uden at gå på kompromis med kvaliteten, end vi var før.”

Dette betyder også, at Juicy & Pizza udover en chauffør også søger en pizzabager på deltid, der kan arbejde omkring 25 timer om ugen.

Dette sker for at sikre at de fortsat kan levere mad af høj kvalitet og af gode og ærlige råvarer som man kender deres mad i dag, når de inden længe bringer maden ud til din og min hoveddør.

Alex og resten af teamet bag Juicy & Pizza ser frem til at høre fra engagerede personer, der ønsker at være en del af deres team og bidrage til at levere lækker mad til deres kunder rundt omkring i Skagen.