I denne uge kan alle unge fra 18 til 27 år få gratis museumsoplevelser i hele Danmark, herunder også i Skagen.
Her i Skagen er det Skagens Museum inklusive Anchers Hus og Drachmanns Hus som der er gratis adgang til.
Det eneste du skal gøre for at komme gratis ind på ovenstående museer, samt mere end 100 andre rundt om i hele landet, er at medbringe billed-ID så din alder kan verificeres.
Sidste år satte den nationale ungdomskulturuge K7 nye rekorder, da ikke færre end 50.000 fribilletter til en bred vifte af museer, kunsthaller og teatre blev indløst af unge mellem 18-27 år i uge 37.
K7 er klar til at gøre det igen, når de syv dages kultur vender tilbage fra i dag, den 11. og frem til og med på søndag d. 17. september 2023.
I år bliver det med endnu mere kultur på programmet med tilføjelsen af otte koncerthuse fra hele landet, der inviterer de unge til klassiske koncerter til stærkt reduceret pris.
Mere end 180 museer giver fri entré og 20 teatre tilbyder ungdomsbilletter til 40 kroner i hele uge 37.
I uge 37 kan landets unge tage deres venner under armen og få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner.
Initiativet løber for fjerde år i træk og bygger videre på sidste års enorme succes, hvor et rekordstort antal unge greb chancen for at opleve kulturen på en ny og lettere tilgængelig måde.
Som del af den landsdækkende kulturuge K7 kan alle unge til og med 27 år nyde fri entré på mere end 180 museer, kunsthaller og oplevelsescentre på kryds
og tværs af hele Danmark – fra Skagens Museum, ARoS i Aarhus, Trapholt i Kolding og H.C. Andersens Hus i Odense til Glyptoteket i København og Louisiana i Humlebæk. Derudover får de unge også en eksklusiv mulighed for at udforske scenekunsten, når de igen i år kan sikre sig teaterbilletter til kun 40 kroner hos 20 udvalgte teatre, bl.a. Aarhus Teater, Mungo Park og Det Kongelige Teater.
Som noget helt nyt tilføjer K7 endnu en kunstart til programmet, når otte koncerthuse inviterer de unge indenfor og tilbyder koncertbilletter til kun 40 kroner hos blandt andre Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Esbjerg Ensemble og Musikhuset KBH.
Bag initiativet står kulturorganisationen ADBC, hvis direktør Svante Lindeburg, fortæller:
K7-initiativet har oplevet en overvældende og voksende opbakning fra både partnere og publikum år efter år. I 2022 samlede kampagnen hele 185 kulturinstitutioner, og de unge brugere gav også K7 initiativet stor opbakning, da de slog publikumsrekord og havde hele 50.000 besøg hos de deltagende kulturinstitutioner. Derfor udvides K7 også i år med den klassiske musik, for at åbne kulturen og de klassiske kunstarter endnu mere op for de unge og gøre dem tilgængelige for dem.
Fondsdirektør Bo Uggerhøj fra Spar Nord Fonden, der støtter initiativet, fortæller:
Se hele listen over de over 200 museer, kunsthaller, teatre og koncerthuse K7 i år giver adgang til på www.k7k7.dk
K7 er et landsdækkende initiativ, der i uge 37 inviterer unge inden for på museer, kunsthaller, teatre og koncerthuse over hele landet – i år med rekordstor tilslutning med over 200 kulturinstitutioner repræsenteret. Kampagnen giver fri entré til alle unge mellem 18-27 år på 180
museer og billetter til 40 kroner på 20 teatre og 8 koncerthuse.
K7 er støttet af Københavns Kommune og Spar Nord Fonden.
Årets scenekunsttilbud er udviklet i samarbejde med CPH STAGE. Årets koncerttilbud er støttet af Augustinusfonden.
Bag K7 står ADBC, der er et af landets førende huse inden for konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab med 30 års erfaring med kommunikation, festivaler og events.