• Forside
  • Nyheder
  • Den nye sæson af Korpset lægger fra land i Skagen på onsdag
30 august, 2023 Nyheder

Den nye sæson af Korpset lægger fra land i Skagen på onsdag

I foråret var 14 aspiranter sammen med 3 instruktører og TV-hold i Skagen i forbindelse med den nye sæson af TV2´s reality serie Korpset.

Næste onsdag, d. 6. September får den nye sæson af det populære TV program så endelig premiere på Tv2 Play (vises på TV2 fra onsdag d. 13. September).

I korpset skal en flok på 14 aspiranter gå gennem ild og vand og lidt til på et ugelangt kursus.

I spidsen står ifølge de garvede jægersoldater Thomas Rathsack og Erik B. Jørgensen sammen med en ny medinstruktør, en frømand.

De to jægersoldater er således tilbage i programmet efter at de sidste år valgte at takke nej til at være instruktører for programmets 5. sæson. Begrundelsen lød dengang at produktionsselskabet bag ikke ville i samme retning som de to jægersoldater.

Parterne må imidlertid være blevet enige om at indgå et samarbejde om den kommende sæson 6, for i foråret blev de, sammen med 14 aspiranter samt et kamerahold som tidligere nævnt set ved Grenen og i dag er der tilmed udgivet et smugkig på den nye sæson på TV2 Play.

I smugkigget er det tydeligt at kurset tager sin begyndelse på stranden nær grenen.

Her møder aspiranterne op, civilt påklædt – for kort efter at blive bedt om at strippe ind til undertøjet, hvorefter aspiranterne bliver bedt om at iklæde sig den grønne korpset-udrustning.

Dernæst går turen ellers kravlende, krybende, hoppende og løbende ud mod Grenen hvor det hele for alvor sættes i gang af chefinstruktør Rat…

Alt tyder derfor også på at den 6. sæson af Korpset foregår i nærheden af Skagen, hvor imod de seneste sæsoner har foregået på Bornholm.

Hvor jægersoldaterne og aspiranterne holdte til under det ugelange kursus, samt hvad deltagerne er blevet udsat for af barske prøvelser her på toppen af Danmark, udover en barsk start på kurset mellem Det Grå fyr og Grenen, må vi væbne os med tålmodighed for at finde ud af.

Billedet øverst i artiklen er taget af Rolf Christensen.