• Forside
  • Nyheder
  • Casper og Michael inviterer til åbningsreception hos Spisehuset Skagen
23 marts, 2025 Nyheder

Casper og Michael inviterer til åbningsreception hos Spisehuset Skagen

Søndag den 30. marts kl. 12.00 – 16.00 åbner dørene til en ny æra på den velkendte adresse, hvor Jørgens Spisehus hidtil har haft til huse.

De nye ejere, Casper Kjær og Michael Frølich, inviterer til en åbningsreception, hvor de byder venner, familie, samarbejdspartnere og alle andre interesserede velkommen til en hyggelig eftermiddag med lidt godt til ganen.

Den officielle åbningsdag for Spisehuset Skagen bliver tirsdag den 1. april, men allerede til receptionen får de besøgende mulighed for at få et indblik i, hvad det nyåbnede spisehus har at byde på.

Som en særlig fejring af åbningen tilbyder Casper og Michael en schnitzel “mit alles” til kun 100 kroner hele den første uge (tirsdag – søndag). Et tilbud som de nye ejere håber vil få især de lokale, men selvfølgelig også byens gæster, op af sofaen og ned til et godt måltid mad hos Spisehuset Skagen.

En anden nyhed er, at Spisehuset Skagen fremover vil holde åbent hver søndag, hvilket adskiller sig fra de tidligere åbningstider hos Jørgens Spisehus.

Derudover vil spisehuset generelt have længere åbningstider om aftenen, hvilket giver gæsterne endnu flere muligheder for at nyde deres måltider i afslappede omgivelser eller hente lækker take away.

Casper Kjær og Michael Frølich har planer om at videreføre de gode traditioner, som Jørgens Spisehus er kendt for, men samtidig bringe nye idéer og tiltag til stedet.

De håber at kunne skabe et spisested, hvor både lokale og turister føler sig velkomne og godt tilpas.

Læs mere om baggrunden for overtagelsen lige her.