07 September, 2024 Privat

Bolig i Fokus: Kandestederne når det er bedst

Velkommen til en ny omgang Bolig i Fokus, hvor vi i samarbejde med SkagenBolig denne gang ser nærmere på en helt særlig ejendom i det maleriske Kandestederne, hvor du får både et charmerende sommerhus og en enestående ekstra sommerhusgrund. Denne ejendom på Dødningebakken 3 er indlejret i den fortryllende og varierede natur, der kendetegner området, og tilbyder en unik kombination af ro, skønhed og historie.

Boligtype: Fritidshus

Boligareal: 212 m2

Kontantpris: 5.995.000 kr.

Boligens beliggenhed

Sommerhuset, beliggende midt i det rullende klitlandskab, er den perfekte ramme for at opleve naturens skønhed og fred.

Fra både huset og den tilhørende grund kan man nyde den storslåede udsigt over friarealerne og ned til de imponerende høje klitter, som smukt indrammer kystlinjen. Dette er en sjælden mulighed for at erhverve sig en ejendom, hvor natur, historie og afslapning smelter sammen i en uforglemmelig helhed.

Boligen ligger med kort afstand til til stranden og endnu kortere afstand til Hjorts Badehotel, hvor i kan forkæle jer selv med en pause fra madlavningen og lade jer forkæle på bedst mulig vis.

I bil er du ligeledes hurtigt i Skagen eller Ålbæk hvor i kan få handlet, shoppet og finde flere muligheder for at spise et godt måltid mad udenfor sommerhusets fire vægge.

Sidst men ikke mindst, så indbyder området til utallige gode cykel- og vandreruter som bare venter på at blive udforsket.

Boligens indretning

Med masser af plads, et dejligt soveværelse og skønne udendørsarealer, er dette tilflugtssted ideelt for både afslapning og eventyr. Den nærliggende strand, blot 700 meter væk, byder på betagende udsigter, gyldent sand og klart blåt vand – perfekte rammer for lange strandture, svømning eller at nyde solnedgangen.

Udover sommerhuset inkluderer denne ejendom en ekstra sommerhusgrund på hele 3.000 kvm.

På denne grund finder man det gamle redningshus, en velholdt bygning med en rig historie.

Redningshuset har tidligere fungeret som base for redningsfolk, der overvågede kysten og rykkede ud ved nødsituationer.

Denne historiske bygning tilføjer en ekstra dimension til ejendommen, hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus.

Denne ejendom tilbyder således ikke blot et sommerhus, men også en ekstra grund, hvor både naturens skønhed og historiens dybde forenes på bedste vis i et af Danmarks mest naturskønne områder.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på boligen samt se endnu flere billeder lige her