• Forside
  • Privat
  • Bolig i Fokus: Flot moderniseret bolig tæt på natur og byens centrum
05 april, 2024 Privat

Bolig i Fokus: Flot moderniseret bolig tæt på natur og byens centrum

Velkommen til en ny omgang Bolig i Fokus, hvor vi denne gang ser nærmere på en moderniseret bolig som er beliggende nær det skønne Vesterby.

Boligtype: Villa

Boligareal: 89 m2

Kontantpris: 2.495.000,-

Boligens beliggenhed

Beliggenheden af denne bolig er i den grad i orden, da den er tæt på den smukke natur i Byfogedskoven. Derudover er der ikke langt til området ved Damstederne, som indbyder til gåture, en tur på cyklen eller bare nyde det smukke og fredelige landskab.

Samtidig er der kun en kort afstand til Skagens centrum med alle dets faciliteter, restauranter, butikker og kulturoplevelser.

Indkøbsmuligheder er der også i området. Indenfor en kilometer finder i hele to velassorterede supermarkeder som dækker de fleste behov.

Der er desuden gode muligheder for at være aktive i området omkring denne bolig. udover de førnævnte naturområder, så finder du flere muligheder for bevægelse lige uden for døren. Kun få meter fra boligen har I mulighed for at spille badminton samt udendørs tennis og padel, ligesom at byens stadion med utallige fodboldbaner ligger få hundrede meter væk.  

Boligens indretning

Drachmannsvej 43 er en nænsomt moderniseret bolig beliggende nær Skagens Vesterby, tæt på den skønne natur og byens centrum.

Boligen byder på et boligareal på 89 kvadratmeter og er perfekt til den lille familie eller som feriebolig. 

Når du træder ind i boligen, vil du blive mødt af en entré med skabsvæg, to værelser og badeværelse.

Et stort køkkenalrum med udgang til en dejlig terrasse med overdækning, hvor du kan nyde solen og de lange sommeraftener. Herudover et soveværelse.  

Udendørs kan I nyde den vestvendte have, der er også et isoleret udhus med praktisk opbevaringsplads.  
 
Kort sagt er denne bolig et perfekt valg for dig, der ønsker at bo i et attraktivt område tæt på naturen, men stadig have alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde.

Boligen i billeder

Du kan se endnu flere billeder samt blive klogere på boligen lige her