Velkommen til en ny omgang Bolig i Fokus, hvor vi sammen med SkagenBolig denne gang ser nærmere på en eksklusiv ferielejlighed i det der før i tiden husede byens sygehus.
Boligtype: Ferielejlighed
Boligareal: 106 m2
Kontantpris: 2.995.000,-
Lejligheden i det gamle smukke sygehus er beliggende roligt og tilbagetrukket i det attraktive Vesterby med den kendte digter Holger Drachmanns Hus og Byfogedskoven som nærmeste naboer.
Her kan I komme til at bo tæt på alt det Skagen har at byde på, strand, natur, byens centrum og havnens maritime og kulinariske miljø.
Du har med andre ord både skov, by, strand og havn lige udenfor døren, hvilket gør denne ferielejlighed til det perfekte udgangspunkt for jeres mange ophold i Skagen året rundt.
Den gamle Plesner bygning fra 1916 blev i 2020 gennemgribende renoveret og lavet om til 8 lejligheder. Resultatet er en smuk renovering af den bevaringsværdige ejendom, hvor respekt for den gamle arkitektur, funktionalitet og materialevalget har gået hånd i hånd.
Lejligheden er højloftet med et fantastisk lysindfald fra de småsprossede vinduespartier og fremstår lys og eksklusiv.
Lejligheden er indrettet med akustiklofter, HTH-køkken, slidstærkt egetrægulv og en rummelig hems.
Til lejligheden er der desuden eget udhus, en p-plads og en altan med hårdttræ.
Lejligheden er indrettet med entre med dørtelefon og opgang til altan, åbent køkken-alrum og stue, køkken med HTH-køkken og AEG-hvidevarer, badeværelse med bruseniche, Corian bordplade, Grohe armaturer og væghængt toilet, to store værelse med skab, fra stuen er der opgang til hems. Desuden er der adgang til en fælles terrasse i haven.
Lejligheden var i 2021 med i DR’s hammerslag