22 september, 2023 Privat

Bolig i Fokus: Arkitekttegnet perle med havudsigt i Aalbæk

Velkommen til en ny udgave af Bolig i Fokus hvor vi denne gang sætter fokus på en ganske unik og arkitekttegnet perle med havudsigt i Aalbæk.

Boligtype: villa

Boligareal: 212 m2

Kontantpris: 4.195.000,-

Boligens beliggenhed

Ejendommen er placeret på en rummelig dobbeltgrund, der strækker sig over 1.595 kvadratmeter og tilbyder en unik adgang til en smuk badestrand i Aalbæk.

Aalbæk byder på imponerende naturskønhed samt en kilometerlang, hvid og fredelig sandstrand.

På trods af sin beskedne størrelse, så har Ålbæk et veludviklet byliv med indkøbsmuligheder, hyggelige specialforretninger, en skole, godt foreningsliv og ikke mindst den autentiske og charmerende havn.

Boligens indretning

Villaen i sig selv er en imponerende skabning, tegnet af den anerkendte Skagensarkitekt Kassow. Den repræsenterer en moderne skagensvilla med enestående og eksklusive løsninger.

Boligen udstråler kvalitet med sin omhyggelige brug af materialer og inventar, der skaber et tidløst og indbydende udtryk.

Her er mulighed for at nyde solen hele dagen på de mange terrasser, der omgiver huset, og omgivelserne indbyder til ro og afslapning, ikke mindst i det lækre vildmarksbad.

Ejendommen byder på i alt 212 kvadratmeter boligareal samt et veludstyret anneks med varmepumpe.

Der findes ydermere en dobbelt garage- og værksted, der ligeledes er udstyret med varmepumpe, samt et brændeskur.

Ejendommen er desuden forberedt med integreret ledningsnet til B&O-lyd, tv og et IHC-styringssystem.
 
Indretningen af villaen er både funktionel og smagfuld. Den inkluderer en imødekommende entré med garderobe, en gang med åbent til kiploft og et loftvindue, der skaber en lys atmosfære. Der er rigelig skabsplads, og udgangen til terrassen gør det nemt at nyde udendørslivet.

Soveværelset byder på skabe og smukke gulve af Trip/trap-træ. Det store badeværelse er opdelt i to sektioner og har to håndvaske, spa, bruseniche samt gulvvarme og håndklædetørrer.

Der er yderligere et værelse med skabe, et bryggers med tørretumbler og vaskemaskine samt et badeværelse med bruseniche og sauna.

Et ekstra soveværelse med skabe og en spisestue i forbindelse med køkkenet, der er udstyret med induktionsplader og emhætte, fuldender stueetagen.

Stuen imponerer med en glaskarnap og en indbygget brændeovn og er åben til kiploftet i begge stuer. På første sal finder du et værelse, en stue med havudsigt samt en stue med kvist, begge med mulighed for individuel indretning.
 
Energimæssigt er ejendommen udstyret med et nyt luft-til-vand-anlæg og en brændeovn, der bidrager til effektiv og bæredygtig opvarmning.

Boligen i billeder

Du kan blive endnu klogere på boligen samt se flere billeder lige her