25 september, 2023 Nyheder

Banko i den gode sags tjeneste var en stor succes

Søndag var Skagenhallen fyldt med glade og koncentrerede bankospillerer, da Lions Skagen – Anna Ancher afholdte deres årlige bankospil.

Allerede en time før start var der kø for at komme ind og vælge de gode bankoplader.

Ventetiden kunne heldigvis bruges på at nyde lidt hjemmebag med en kop kaffe eller en vand til.

Kl. 13 bød Lions velkommen og introducerede i samme ombæring årets opråber: Poul Lillelund.

Herefter gik 1. Spillerunde i gang og intensiteten og koncentrationen steg hurtigt i hallen.

Et bugnende præmiebord

Præmiebordet bugnede virkelig af lækre præmier af alverdens slags.

I samtlige af dagens mange spillerunder var der derfor også virkelige gode præmier på højkant.

Alle præmier på nær hovedgevinsten var flot doneret af byens erhvervsliv. Der var virkelig mange lokale virksomheder som havde valgt at støtte op om arrangementet og den gode sag og vi skulle hilse og sige stort tak til alle virksomhederne, fra Lions Skagen – Anna Ancher.

Dagens hovedgevinst var et Skagen Gavekort pålydende intet mindre end 5.000 kroner, som Lions selv lagde i puljen.

Efter 1 1/2 times spil var det tid til en lille pause hvor der kunne slappes lidt af igen, strækkes ben og handles i boderne igen.

Flot donation til camp Skagen 2024

Ved indgangen til sidste afdeling af dagens bankospil skete et af dagens højdepunkter.

Her overrakte Lions Skagen – Anna ancher nemlig en check på intet mindre end 10.500 til Camp Skagen 2024.

Dette går i god tråd med at Lions generelt forsøger at støtte flest mulige humanitære projekter lokalt – det er også dette arbejde som overskuddet af søndagens bankospil samt salg af lykkehjul, kaffe, vand og hjemmebag går til.

Camp skagen 2024 er et samarbejde mellem Skagen Kultur- og Fritidscenter og CoolUnite fonden, som til næste år vil invitere sygdomsramte, udsatte og sårbare børn og unge på en lejr i Skagen fyldt med sammenhold og fede oplevelser.

Hver deltager på Camp skagen 2024 koster 1.500,- så med donationen på 10.500 kr. Fra lions er der nu 7 børn/unge yderligere som kan komme på camp i Skagen i det nye år.

Samlet set er der med donationen fra Lions nu samlet 263.000,- kr. Ind, hvilket svarer til at 178 børn og unge kan komme på Camp.

Christian Mose Sørensen, centerleder for Skagenhallen understreger dog at indsamlingen langt fra er slut og at der stadig søges efter bidragsydere.

Har man som virksomhed lyst til at spæde til projektet kan man med fordel kontake Christian for en snak.

Ca. Kl. 16.45 var sidste spil afsluttet og sidste præmie, hovedgevinsten, uddelt og Lions kunne sige tak for spillet, støtten samt god ro og orden.

Et godt arrangement som uden tvivl kalder på en gentagelse til næste år!