Det er efterhånden en tradition at AC Horsens sætter kursen nordpå til Skagen når sommerens træningslejr står for døren.
I år er ingen undtagelse og spillerne fra AC Horsens talentafdeling sætter indenfor kort tid atter deres fødder her på toppen af Danmark.
Her skal de i den kommende uge være på træningslejr. Basen bliver Skagen Kultur- og Fritidscenter, alt imens at størstedelen af træningen naturligvis foregår på Skagen Stadion.
Skagen Kultur- og Fritidscenter ser frem til igen i år at tage imod spillere såvel som stab og vil gøre deres til, at de får de optimale betingelser for en god træningslejr i den kommende uge.
Det er dog ikke kun AC Horsens talentafdelingens spillere og stab som får noget ud af træningslejren her i Skagen.
Alle interesserede er nemlig inviteret til testkampe på Skagen Stadion:
Lørdag kl. 13.00: U17 og U19 spiller mod Viborg.
Torsdag kl. 13.00: U17 og U19 spiller mod Vejle.
Der er således mulighed for at opleve ungdomsfodbold fra øverste hylde i Skagen i den kommende uge.