
Foto: Skagen Redningsstation
2026 kom for alvor i gang til søs, da de lokale redningsfolk fik to udkald på samme dag.
I går ved 10-tiden lød det første udkald
Ved 20-tiden hylede alarmerne så igen rundt omkring i reddernes stuer – denne gang med en melding om assistance til en kutter, der lå cirka 17 sømil nord for Grenen.
Kutteren havde motorproblemer og ønskede at blive slæbt sikkert i havn.
Redningsfolkene startede op i den store redningsbåd “Lars Kruse” og sejlede ud mod kutteren.
Fremme ved fartøjet blev kutteren taget på slæb, og kursen blev sat tilbage mod Skagen Havn.
Da slæbet nåede yderhavnen, blev det koblet fra, og kutteren kunne herefter selv “liste” til kaj – fulgt af redningsbåden, så redningsfolkene hurtigt kunne træde til, hvis der igen opstod problemer under de sidste meter ind.
Efter ankomsten til Skagen havn vendte redningsfolkene tilbage til stationen, hvor udstyr og materiel blev gjort klar, så alt igen var klar til næste udkald.
Før de to udkald i går, lørdag – havde redderne ikke været i aktion siden 27. september.