
De velkendte udvalgsnavne i Frederikshavn Kommune er på vej ud. Fremover vil man ikke længere finde udvalg som Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget eller Kultur- og Fritidsudvalget – alle politiske udvalg får nye navne som led i en ændring af kommunens styrelsesvedtægt.
Ændringerne skal vedtages formelt på to byrådsmøder med seks dages mellemrum: Onsdag 7. januar og tirsdag 13. januar. Det skyldes, at forslag til ændring af styrelsesvedtægten skal behandles to gange i byrådet.
Styrelsesvedtægten fastlægger de nærmere regler for kommunens styrelse, herunder fordelingen af arbejdsopgaver mellem udvalgene samt regler om vederlag m.v.
En af de mest markante ændringer er, at Økonomiudvalget forsvinder og erstattes af Udvalget for Økonomi og Strategi.
Udvalget kommer til at bestå af seks medlemmer plus borgmester Jon Andersen (V), som er født formand. Ifølge oplægget får udvalget ansvar for en bred portefølje, herunder bl.a.:
Der lægges samtidig op til en ny struktur på social- og sundhedsområdet, hvor Social- og Sundhedsudvalget opdeles i to udvalg:
Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse
Udvalget skal bl.a. varetage opgaver vedrørende hjemmesygepleje og forebyggende sundhedsindsats for børn og unge. Der foreslås fem medlemmer, og Mette Hardam (V) er tiltænkt som formand.
Udvalget for Ældre, Social og Handicap
Udvalget får bl.a. ansvar for plejecentre, visitation m.v. Der foreslås fem medlemmer, og det forventes, at Thomas Hjort (DF) vælges som formand.
Udvalget skal bl.a. arbejde med implementering af beskæftigelsesreformen frem mod 2030 og virksomhedsservice. Det forventes, at John Lamp Henriksen (C) bliver formand for et udvalg med fem medlemmer.
Her placeres bl.a. veje og myndighed, grønt råd og grøn trepart. Et nyt punkt i udvalgets portefølje er kollektiv trafik. Det forventes, at Christina Lykke (SF) bliver formand for et udvalg med fem medlemmer.
Udvalget skal fortsat varetage opgaver vedrørende institutioner, skoler, børnehaver og dagpleje. Her lægges op til et udvalg på syv personer med Jan Bjeldbak som formand.
Udvalget har bl.a. ansvar for byfornyelse, planloven og landzoneadministration. Jens Nygaard (DD) ventes valgt som formand for et udvalg med fem medlemmer.
Udvalget dækker bl.a. idræt, museer og biblioteker. Nyt i udvalget er landdistriktsudvikling. Udvalget får fem medlemmer med Klaus Hjulmand (LA) som formand.
I dagsordenen til byrådsmødet onsdag 7. januar fremgår det også, at udvalgsformændenes vederlag reduceres fra 2026.
Formændene for de politiske udvalg oppebærer et vederlag, som udgør 20 procent af borgmesterens vederlag (1.163.786 kroner pr. 1. december 2024). Indtil nu har formændene fået 23 procent.
Det svarer til:
Når Social- og Sundhedsudvalget deles i to, oprettes der samtidig et ekstra udvalg. Formændene for de to nye udvalg på social- og sundhedsområdet lægges op til at få et vederlag på 10 procent af borgmesterens vederlag. Det svarer til 116.378 kroner.