• Forside
  • Nyheder
  • Plesners Badehotel udvider med 24 eksklusive lejligheder på Skagen Havn
12 september, 2025 Nyheder

Plesners Badehotel udvider med 24 eksklusive lejligheder på Skagen Havn

Plesners Badehotel vokser – og det er ikke småt. Fra 1. januar 2026 udvider hotellet med hele 24 eksklusive lejligheder, når de overtager Skagen Havn Lejligheder.

Lejlighederne er centralt placeret i Skagens bymidte med en unik udsigt over havnen. De varierer i størrelse og kan rumme mellem 2 og 6 gæster, hvilket gør dem oplagte for både familier og vennegrupper. Alle lejligheder er rummelige, hyggelige og med tilknyttet parkering.

Gæster får desuden mulighed for at booke ophold med forplejning, hvor Plesners Badehotel tilbyder forskellige pakker, der inkluderer middag i Restaurant Plesner – blot få minutters gang fra lejlighederne.

“Vi glæder os utrolig meget til at byde de nye lejligheder velkommen i vores univers. Beliggenheden er helt unik, og vi er sikre på, at mange gæster vil sætte pris på kombinationen af plads, udsigt og nærhed til både by og havn”,

– lyder det fra teamet bag Plesners Badehotel.

Hotellet arbejder lige nu på at udvide bookingsystemet, så online reservation snart kan åbnes. Indtil da kan interesserede gæster sende en forespørgsel via mail til info@plesnersbadehotel.dk.

Den nye bookingløsning forventes klar inden for cirka en uge.

Og udvidelsen stopper ikke her. Lejlighederne ligger nemlig kun et stenkast fra det kommende oplevelsescenter Maskinrummet, der åbner til påske 2026. Dermed bliver der skabt en stærk kombination af overnatning, oplevelser og ægte Skagen-stemning.

Plesners Badehotel bebuder samtidigt, at flere spændende nyheder er på vej…