Efter en række vellykkede aftener med fællesspisning rundt omkring i Skagen er det nu Juicy & Pizza, der fredag den 5. september kl. 18.30 danner ramme om det næste Smag på Skagen-arrangement.
Denne gang byder aftenen på en eksklusiv buffet i ægte italiensk stil – perfekt for alle, der både vil forkæle smagsløgene og møde nye mennesker i hyggelige omgivelser.
Buffeten byder på alt fra små forretter og friske salater til sprøde stenovnsbagte pizzaer og Alex’ berømte, hjemmelavede lasagne, som er blandt stedets helt store favoritter.
Til dessert venter en klassiker, der fuldender aftenen – Juicy & Pizzas egen hjemmelavede tiramisu.
Konceptet bag Smag på Skagen er simpelt: at skabe uformelle rammer, hvor både lokale, tilflyttere og de der også bare holder så umådeligt meget af Skagen, kan mødes og lære hinanden at kende i uformelle rammer, over et godt måltid. Det betyder også, at alle er velkomne – uanset om du kommer alene, som par eller tager en ven med.
Prisen for aftenen er 300 kr. pr. person, og tilmelding sker via MobilePay til koden 3664MW.
Sidste frist for tilmelding er mandag den 1. september. Har du allergier eller særlige behov, er du velkommen til at kontakte arrangørerne på info@skagennyt.dk.
Smag på Skagen konceptet har allerede haft stor succes med de tre første arrangementer i rækken, hvor madoplevelser og fællesskab går hånd i hånd.
Med Juicy & Pizza som værter er der lagt op til endnu en aften fyldt med stemning, gode snakke og ikke mindst velsmag.
Læs mere om konceptet lige her