
Vil du gerne have indflydelse på beslutninger, der har betydning for 60+ årige borgere i Frederikshavn Kommune? Så har du nu muligheden for at stille op som kandidat til Ældrerådet.
Hvis du er fyldt 60 år senest den 8. december 2025 og har fast bopæl i Frederikshavn Kommune, har du både stemmeret og ret til at stille op til valget.
Der skal vælges 7 medlemmer til Ældrerådet, som vælges for en fireårig periode. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen.
Valget afholdes digitalt i perioden 24. november til 8. december 2025. Borgere, der er fritaget for digital post, vil modtage valgmateriale med posten.
Du kan stille op som kandidat frem til den 14. september 2025.
På Frederikshavn Kommunes hjemmeside kan du læse mere og melde dit kandidatur