Skagens Museum søger en strategisk stærk formidlingschef, som kan formulere en ny formidlingsstrategi, implementere denne og ikke mindst lede museets afdeling for Formidling og Undervisning.
Stillingen er en nøgleposition til at understøtte og realisere museets strategiske målsætninger, der tager afsæt i at skabe bæredygtige og diverse fællesskaber med skagensmalernes kunst- og livsforståelse som omdrejningspunkt. Som formidlingschef bliver du ansvarlig for udvikling og drift af afdelingen samt for museets formidlingsstrategi og -program, der spænder over publikumsformidling, arrangementer og omvisninger, udstillingsudvikling, undervisningsprogrammer og kreative værksteder. Den stærke, gode og lærerige brugeroplevelse er en høj prioritet for Skagens Museum, og du og afdelingen er centrale for denne udvikling. Afdelingen spiller en vigtig rolle i museets samlede projektportefølje.
Du behøver ikke at have forsket i formidling, men vi ønsker en chef med kendskab til forskning i formidling. Vi har en ambition om at udvikle en nyskabende formidlingspraksis, som når bredt ud til alle målgrupper. Du vil samarbejde med museets forskningsteam om fx at designe forskningsprojekter og implementere forskningsmetoder, der skal give museet bedre indsigt i, hvordan og hvorfor publikum engagerer sig med kunsten i vores samling.
Daglig ledelse af Formidling og Undervisning samt aktiv deltagelse i museets chefgruppe og relevante udvalg
Strategisk udvikling og implementering af formidlingsindsatsen på tværs af udstillinger, projekter, arrangementer og aktiviteter med fokus på målgruppe- og oplevelsesrelevans
Udvikling og organisatorisk forankring af systematiske metoder til målgruppearbejde og brugerrejse
Opbygning af strukturer til dataindsamling, der omsættes til indsigter for nye strategiske tiltag
Udvikling af museets skoleservice, programudvikling, undervisningsmaterialer og dialog med strategiske partnere og brugere fra børne- og uddannelsesinstitutioner
Udvikling af museets kreative værksteder målrettet forskellige målgrupper
Sikre kvalitet og udvikling i eksterne samarbejder med fx udstillingsarkitekter, scenografer, formidlere
Igangsætte nye forskningsprojekter indenfor formidling i tæt samarbejde med museets Forskning og Samling
Har stærke lederkompetencer med min. 5 års erfaring, en inddragende og anerkendende tilgang til ledelse
Kan lede og motivere medarbejdere i en fælles retning, der understøtter museets strategi
Har erfaring med professionel formidling og er velorienteret i didaktiske og pædagogiske tiltag
Har forståelse for forskning i formidling
Motiveres af at arbejde både strategisk, taktisk og operationelt
Er udadvendt, god til at kommunikere og samarbejde med forskellige fagligheder
Har et stærkt netværk indenfor formidling på museer eller kulturinstitutioner
Er kreativ, idérig og struktureret – og kan følge projekter til dørs
Du er god til mennesker og ser værdien i alle museets afdelinger. Du understøtter, at alle bidrager til fælles løsninger. Du trives med målsætninger og en god proces frem mod fælles mål. Du ser det som din vigtigste rolle proaktivt og inddragende at lede og støtte medarbejderne mod disse mål – og du tager aktivt del i hverdagen, også når uforudsete opgaver opstår.
Skagens Museum er et statsanerkendt museum med verdens største samling af skagensmalernes kunst. Museet blev grundlagt i 1908 af kunstnerne selv – P.S. Krøyer, Michael Ancher og Laurits Tuxen – sammen med Degn Brøndum og Victor Chr. Klæbel. Museet ligger fortsat på Brøndumsvej 4 i Skagen.
I 2014 fusionerede museet med Anchers Hus og Drachmanns Hus inkl. de tilhørende historiske haver. I dag råder Skagens Museum over 20.000 genstande – fra malerier, skitser og buster til interiør, breve og kunsthåndværk – samt 11 bygninger, hvoraf 7 er fredede. Museet har 46 årsværk og vokser i højsæsonen til ca. 80 medarbejdere.
Skagens Museum står på tærsklen til en ny tid. Strategien Flere Fællesskaber bruger kunstnernes fællesskab som forbillede til at knytte forbindelser mellem mennesker gennem kunsten. Museet har samtidig fået ny visuel identitet, en opdateret kernefortælling og en brandstrategi centreret om kontraster, forbindelse, fordybelse og fornyelse.
Museet arbejder på at bevare og udvikle arven fra Skagensmalerne – en arv, der i sin samtid var vild, banebrydende og udfordrende.
Ansøgningsfrist: 1. september 2025
Første samtaler: 11.-12. september 2025
Anden samtalerunde: 17. september 2025
Opstart: 1. november 2025 eller snarest muligt derefter
Send din ansøgning (max 2 A4-sider) og CV som PDF til: info@skagensmuseum.dk
Mærk emnefeltet: Ansøgning: Formidlingschef
Spørgsmål kan rettes til direktør Lisette Vind Ebbesen på lve@skagensmuseum.dk
Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:
Skagens Museum
Indrykket:27/06/2025
Ansøgningsfrist: 1. september 2025