Kølemadsen øger fokus på erhvervskunder og sælger sin private kundeportefølje indenfor luft/luft og luft/vand varmepumper til Expert/Punkt1 Ålbæk
Kølemadsen har besluttet at sælge virksomhedens private kundeportefølje indenfor luft/luft og luft/vand varmepumper til Expert/Punkt1 Ålbæk. Denne beslutning er taget med henblik på i fremtiden at koncentrere sig om virksomhedens erhvervskunder.
“Efter en grundig søgning fandt vi i Expert/Punkt1 Ålbæk et firma, der deler vores værdigrundlag og kan yde den samme høje service, vi er kendt for. Vi er overbeviste om, at vores private kunder vil være i gode hænder hos Expert/Punkt1 Ålbæk.”
– siger Jens Lund Madsen fra Kølemadsen og fortsætter:
“Vi ønsker at takke alle vores private kunder for deres tillid gennem årene og opfordrer dem til at tage godt imod Expert/Punkt1 Ålbæk som deres nye serviceleverandør.”
Expert/Punkt1 servicerer allerede i dag mange luft/luft og luft/vand varmepumper i det meste af Jylland. Udover deres butik i Ålbæk tilbyder de også andre løsninger inden for vedvarende energi, herunder solceller.
Michael Olsen og Peter E. Nielsen, indehavere af Expert/Punkt1, udtaler:
“Vi er meget glade for, at Kølemadsen har valgt os som den rette partner. Vi ser frem til at fortsætte den gode service, som Kølemadsen har leveret, til glæde og gavn for både gamle og nye kunder.”