• Forside
  • Privat
  • Bolig i Fokus: Velholdt villa med god plads i byens centrum
02 juni, 2024 Privat

Bolig i Fokus: Velholdt villa med god plads i byens centrum

Velkommen til en ny omgang Bolig i Fokus, hvor vi sammen med SkagenBolig ser nærmere på en bolig med masser af plads og mange muligheder for de fremtidige ejere.

Boligtype: Villa

Boligareal: 99

Kontantpris: 4.395.000,-

Boligens beliggenhed

Denne velholdte feriebolig er beliggende på en fantastisk grund med privat have, flere solrige terrasser og en overdækket pergola.

Boligen ligger lige i udkanten af Skagens centrum og har Skagens smukke kirke som nabo.

Med denne bolig har du det perfekte udgangspunkt, hvad end det er til udlejning, som privat feriebolig eller til helårsbeboelse.

Boligen ligger tilpas fredeligt til at i har privatliv både ude og inde, men samtidig så centralt at du i det daglige kan gå eller cykle til det meste uden problemer.

Med et utal af shoppingmuligheder og supermarkeder indenfor få hundrede meter og kun 500 meter fra det hyggelige havnemiljø har du både by og havn lige udenfor døren.

Boligens indretning

Ejendommen er attraktiv for en bred vifte af købere, både dem der søger en villa midt i Skagen, og dem der ønsker en ejendom med potentiale for udlejning.

Boligen er i øjeblikket opdelt i to lejligheder, én i stueetagen og én i underetagen, hvor sidstnævnte dog ikke er godkendt til beboelse.

Stueetagen rummer 99 velindrettede kvadratmeter og omfatter en entré/gang, en opholdsstue med udgang til en vestvendt havestue med klassiske dannebrogsvinduer og lysindfald fra tre sider, en TV-stue, et badeværelse med bruser, et køkken med spiseplads samt to soveværelser.

Opholdsrummene har ludbehandlede parketgulve, mens havestuen og badeværelset har klinkegulve. Væggene er beklædt med glasvæv i lyse farver.

Hele boligen blev grundigt renoveret i 2001.

Underetagen er indrettet som en separat lejlighed på 88 kvadratmeter.

Denne del indeholder en entré/baggang, et badeværelse med bruser, et køkken samt tre disponible rum, der er indrettet som stue og værelser.

Der er også en separat udgang til haven.

Væggene er malet i lyse farver med strukturmaling, og der er klinkegulve overalt.

Denne del af villaen blev ligeledes totalrenoveret i 2001.

Ejendommen fremstår overalt i lyse og venlige farver og er i god stand, klar til at blive taget i brug allerede denne sommer.

Boligen i billeder

Du kan se endnu flere billeder samt blive klogere på boligen lige her