I morgen, lørdag d. 15. april fejrer Blomsterværkstedet Tonny’s Blomster 50 års jubilæum.
I den forbindelse inviterer de familie, venner, kunder, leverandører og alle andre interesserede til en jubilæumsreception.
Det foregår i morgen lørdag fra kl. 13.00 – 17.00 i “skuret” ved Jacob Hammer – Vestkajen 6 i Skagen.
Her vil de udover at byde på lidt vådt og tørt også stå klar med nogle ekstra skarpe jubilæumstilbud som kun gælder lørdag eftermiddag i forbindelse med dette arrangement.
I anledning af jubilæumsreceptionen får de besøg af Christian fra gartneriet Rønbæk og det er der en helt særlig årsag til.
Teamet bag Tonny’s Blomster har nemlig fået den ære at navngive en ny orkidé som bliver præsenteret til receptionen.
I forbindelse med navngivningen af orkidéen skåles der i champagne.
Bag Blomsterværkstedet Tonny’s blomster står i dag 3 generationer.
Du kan således både til jubilæumsreceptionen og i butikken til dagligt støde på både Tonny, Sussi og Nanna som alle tre brænder faget og kan deres kram.